Hvis du vil i skoven og lede efter gode spisesvampe, skal du se om du kan finde tragt-kantareller. Tragt-kantarellen er en glimrende spisesvamp, som har en mere krydret smag, end den mere kendte almindelig kantarel.
Tragt-kantarel (Craterellus tubaeformis) er en glimrende spisesvamp, med en dejlig krydret smag. Den er mindre kendt end almindelig kantarel, men er næsten lige så velsmagende.
En af grundende til, at den måske ikke er helt så kendt, er at den kan være sværere at finde. Den er nemlig markant bedre til at kamuflere sig i skovbunden, end almindelig kantarel, der lyser op i gule og orange farver.

Tragt-kantarel
Udseende og kendtegn
Tragt-kantarellen er en lille svamp på op til 5-6 cm i højden. Hatten på kantarellen, kan opnå tilsvarende bredde, dog oftest 2-4 cm bredde. Tragt-kantarellens hat er brungul til gråbrun, med en lysere underside. Hatten har en stærkt bølget rand, med tydelig tragtform ind mod midten af hatten.
På undersiden af hatten findes de karakteristiske ribbe, som ses på kantarelarterne. Ribbenene har lysere farve end hattens overside, og svinger mellem lysegrå, gråbrun og gulbrun.
Tragt-kantarellens stok er typisk gul-orange. Stokken er desuden hul.
Den samlede farvepalette, gør svampen til en kamuflagens mester. Farver ligner til forveksling træernes nedfaldne blade.
Hvor kan man finde Tragt-kantarel?
Tragtkantareller kan typisk findes i både løvskov og nåleskov. Her vokser den især på fugtig og mosrig skovbund. Og ofte findes den i meget talrige grupper af svampe. Så finder du én tragt-kantarel, vil der næsten altid være flere lige i nærheden. Medmindre end anden svampesamler fandt dem først.
Tragt-kantarellen er udbredt i det meste af lander.
TIP: Tragt-kantareller vokser ofte talrigt frem, efter en periode med regn. Tag på svampejagt efter tragt-kantareller efter en lille uges tid efter regn, for ekstra gode chancer.
Tragt-kantarel sæson
Tragt-kantarellen er en klassisk efterårssvamp, som typisk kommer frem i løbet af september, og findes frem til nattefrosten indtræffer senere på efteråret.
Højsæsonen for svampene er oktober måned, hvor den under de rette forhold, kan være meget talrig.
Forvekslingsmuligheder
Der findes umiddelbart ingen giftige forvekslingsmuligheder for tragt-kantareller. Tragt-kantarellen kan forveksles med Gylden/Brungul kantarel, som også er spiselig.
Men ellers få efter dens karakteristika, bl.a. ribberne på undersiden, når du skal artsbestemme dine fund.
Husk den simple grundregel inden for svampejagt. Spis aldrig svampe, du ikke er 100% sikker på. Så er du i det mindste i tvivl, så spørg en ekspert, eller undlad at spise svampene.
Se også vores store svampeguide til spisesvampe

Friskplukkede tragt-kantareller
Rensning af tragt-kantareller
Du kan med fordel starte rensningen af dine tragt-kantareller, når du samler dem ude i skoven. Skær først den nederste del af stokken af med en svampekniv eller saks, og børst så dine kantareller rene med en pensel eller blød børste. Du kan få en svampekniv med børste, som er super effektiv til formålet.
Som med de fleste andre slags svampe, skal du ikke skylle dem alt for meget med vand. Svampe kan tage imod meget vand, og risikerer derfor at miste noget smag, hvis du vasker dem alt for grundigt. Bruger du vand, skal det derfor være meget lidt, og sørg for at duppe dine svampene tørre efterfølgende, så de ikke ligger og suger vand ind.
TIP: Tragt-kantarellens hule stok, kan være lidt skrøbelig. Brug eventuelt en saks, til at klippe dem fri i skovbunden.
Tragt-kantareller skal tilberedes
Ligesom med almindelig kantarel, skal tragt-kantareller tilberedes inden spisning. Det ændrer både smagen, til den gode side, og opløser de giftstoffer, som findes i svampen.
Efter tilberedning, står du tilbage med den lækreste spisesvamp, som du kan bruge i et mange slags retter.
Tørrede eller nedfrosne kantareller
Tragt-kantareller er yderst velegnede til opbevaring. Og dukan forlænge holdbarheden på dine kantareller ved at fryse dem ned, eller ved at tørre kantarellerne. Begge dele giver en markant forlænget holdbarhedsdato.
Tragt-kantareller er også velegnede til syltning.
Vil du fryse tragt-kantareller ned, bør du blanchere dem i 2 minutter først. Herefter fryses de ned. De frosne tragtkantareller kan holde sig i cirka 1 års tid i fryseren.
Tørring af tragt-kantareller, kan gøres på flere måder. Se vores guide til tørring af svampe.
De tørrede tragt-kantareller kan holde sig i flere år, hvis du sørger for at opbevare dem i en lufttæt beholder.
Når du skal bruge dine tørrede tragt-kantareller, kan du knuse dem og bruge dem som krydderi. Eller du kan bruge tragt&kantarellerne hele i din madlavning. I så fald bør du opbløde dem i lidt vand i en ½-1 time inden brug. Svampevandet kan du evt. bruge i en gryderet eller sauce, da det får smag fra tragt-kantarellerne.
Opskrifter med tragt-kantareller
Tragt-kantareller kan tilberedes på mange måder. De kan eksempelvis spises svitsede, ristede, syltede eller stuvede. Kantarellerne gør sig godt i svampesauce, gryderetter eller flødestegte på lækkert brød.