Skovspurv og gråspurv: Sådan kender du forskel på de to spurve

Skovspurv og gråspurv bliver tit forvekslet, og det er ikke så mærkeligt. De er nære slægtninge, de er små, brune og ses ofte omkring haver, huse, parker og foderbrætter. Men når du først ved, hvad du skal kigge efter, er forskellen på skovspurv og gråspurv faktisk ret nem at se.

Mange kalder bare alle små brune fugle i haven for “spurve”. Men der er stor forskel på, om det er en skovspurv eller en gråspurv, der sidder i hækken og venter på en ledig plads ved foderbrættet.

De to arter ligner hinanden i størrelse og adfærd, men de har tydelige forskelle i fjerdragten. Skovspurven har brun isse, hvid kind og sort kindplet. Gråspurven har grå isse, ingen sort kindplet, og hos gråspurven er der tydelig forskel på han og hun.

Der er også sket en interessant udvikling i Danmark. Gråspurven var tidligere den klassiske “husspurv”, som stort set alle kendte fra gårdspladser, villahaver og bymiljøer. Men ifølge DOF BirdLife har skovspurven i de senere år overhalet gråspurven i både antal og udbredelse i Danmark. Gråspurven er gået markant tilbage, mens skovspurven har klaret sig bedre i haver, parker og grønne byområder.

Gråspurv, han (Passer domesticus)

Hvad er forskellen på skovspurv og gråspurv?

Den nemmeste måde at kende forskel på skovspurv og gråspurv er at kigge på hovedet.

Skovspurven har en flot chokoladebrun isse, kridhvide kinder og en tydelig sort plet på kinden. Det er den sorte kindplet, du især skal lægge mærke til. Ser du en lille brun spurv med hvid kind og sort kindplet, er det næsten altid en skovspurv.

Gråspurven har derimod grå isse og grålige kinder uden sort kindplet. Hannen har en sort hagesmæk, som kan være ret markant, især i yngletiden. Hunnen er mere afdæmpet i farverne og virker ofte mere ensartet brungrå.

En god huskeregel er derfor: Sort kindplet = skovspurv. Grå isse = gråspurv.

Det lyder næsten for simpelt, men det virker faktisk rigtig godt, når man står i haven og prøver at finde ud af, hvem der egentlig sidder ved foderbrættet.

Skovspurv han og hun: Derfor er de svære at skelne

Når folk søger efter skovspurv han hun, er det ofte fordi de gerne vil vide, hvordan man ser forskel på kønnene. Men hos skovspurven er svaret lidt kedeligt: Han og hun ser stort set ens ud.

Begge har den brune kalot på hovedet, de hvide kinder og den sorte kindplet. Det betyder, at du normalt ikke kan stå i haven og afgøre, om det er en han eller hun, bare ved at kigge på fjerdragten.

Det er en af de store forskelle på skovspurv og gråspurv. Hos gråspurven er kønnene tydeligt forskellige, mens skovspurven holder kortene tættere ind til kroppen.

Skovspurven virker ofte lidt mere forsigtig end gråspurven. Den kan sagtens komme tæt på mennesker, især ved foderbrættet, men den er ikke helt så tæt knyttet til bygninger og gårdmiljøer som gråspurven. Den trives godt i haver med buske, hække, gamle træer og steder, hvor den kan finde både føde og redeplads.

Gråspurv, hun (Passer domesticus)

Gråspurv han og hun: Her er forskellen tydeligere

Hos gråspurv han og hun er forskellen meget nemmere at se.

Hannen er den mest farverige af de to. Han har grå isse, sort hagesmæk og mere kontrast i hovedtegningerne. Den sorte hagesmæk kan variere i størrelse, men den er et af de bedste kendetegn, når du skal genkende en gråspurv han.

Hunnen er mere diskret. Hun er gråbrun, uden sort hagesmæk og uden de stærke kontraster i hovedet. Hun har ofte en lysere stribe over øjet, men helhedsindtrykket er mere anonymt. Ungfugle kan ligne hunnen, så i sensommeren kan det være lidt sværere at skelne dem fra hinanden.

Gråspurven er den klassiske fugl ved gården, stalden og huset. Den har gennem meget lang tid levet tæt på mennesker og udnyttet de muligheder, vi har skabt: spildkorn, husdyrfoder, utætte bygninger og små hulrum under tagsten eller i murværk.

Men netop den tætte tilknytning til mennesker har også gjort den sårbar. Når stalde bliver mere lukkede, bygninger bliver tættere, og gamle redesteder forsvinder, mister gråspurven både føde og steder at yngle.

Skovspurv er i dag mere udbredt end gråspurv i Danmark

Det overrasker mange, men skovspurven er i dag mere udbredt end gråspurven i Danmark. Gråspurven var tidligere en af de mest almindelige fugle tæt på mennesker, men den har mistet terræn.

DOF BirdLife peger på flere årsager. Gråspurven er stærkt knyttet til landbrugslandet, hvor den finder frø, spildkorn og føde omkring husdyr. Men mange moderne stalde er lukkede, der er færre husdyr på græs, og der er færre åbne bygninger med gode redepladser. Det giver dårligere vilkår for gråspurven.

Skovspurven har omvendt været god til at udnytte haver, parker og grønne områder i byerne. Den er ikke helt så afhængig af landbrug og husdyr som gråspurven. Den kan finde føde i krat, levende hegn, villahaver, parker og små naturområder, og den bruger gerne fuglekasser eller naturlige hulrum som redeplads.

Det betyder ikke, at gråspurven er sjælden overalt. Mange steder er den stadig almindelig, især i byer, landsbyer og ældre gårdmiljøer. Men samlet set har skovspurven fået overtaget.

Skovspurve og gråspurve overvintrer også i Danmark

Hvor lever skovspurv og gråspurv?

Skovspurven hedder godt nok skovspurv, men du behøver ikke stå midt i en stor skov for at se den. Den ses ofte i haver, parker, skovbryn, lunde, levende hegn og grønne boligområder. Den kan godt lide steder med buske, træer og skjul, hvor den kan finde både føde og sikkerhed.

Gråspurven er mere knyttet til mennesker og bygninger. Den holder til ved huse, gårde, stalde, landsbyer og bymiljøer. Den bygger gerne rede i hulrum i bygninger, for eksempel under tagsten, i sprækker, bag beklædning eller i ventilationshuller.

Man kan sagtens have begge arter i haven på samme tid. Faktisk kan de også optræde sammen i flokke, især uden for yngletiden. Men hvis du bor i et område med mange buske, hække og fuglekasser, er der gode chancer for skovspurv. Bor du tæt på ældre bygninger, gårde eller åbne staldmiljøer, kan gråspurven stadig være fast gæst.

Føde: Hvad spiser skovspurve og gråspurve?

Både skovspurv og gråspurv spiser især frø og korn. De tager gerne ukrudtsfrø, græsfrø, korn, hirse og solsikkekerner. Ved foderbrættet er de ikke kræsne, og begge arter kan hurtigt lære, hvor der er nem mad at hente.

I yngletiden bliver insekter og smådyr ekstra vigtige. Selvom de voksne fugle ofte spiser meget planteføde, har ungerne brug for proteinrig kost. Derfor fodres ungerne typisk med insekter, larver og andre smådyr.

Det er en god grund til ikke at gøre haven alt for “pæn”. En have med buske, blomster, visne blade, kvas og lidt vilde hjørner giver flere insekter. Og flere insekter betyder bedre muligheder for spurveungerne.

Gråspurven har historisk været glad for spildkorn og husdyrfoder. Det er en af årsagerne til, at den tidligere var så almindelig ved gårde og landbrug. Skovspurven klarer sig bedre i mere blandede grønne områder, hvor den kan finde frø og insekter uden nødvendigvis at være tæt på husdyr.

Rede, æg og unger hos skovspurv og gråspurv

Begge arter yngler i hulrum. De bygger ikke åbne reder som mange andre småfugle, men søger efter steder, hvor reden ligger beskyttet.

Skovspurven bruger gerne naturlige huller i træer, gamle spættehuller og fuglekasser. Den kan også yngle i sprækker og hulrum, hvis forholdene passer. Skovspurven får typisk 2-3 kuld med 4-6 æg.

Gråspurven yngler ofte i bygninger. Det kan være under tagsten, i revner i murværk, i udhuse, stalde eller andre små hulrum. Den kan også bruge redekasser, især hvis de sidder tæt på bygninger eller andre gråspurve. Gråspurven får typisk 2-3 kuld med 3-6 æg.

Begge arter kan altså nå flere kuld i løbet af en sæson, hvis forholdene er gode. Det kræver dog adgang til føde, redesteder og et område med rimelig sikkerhed mod rovdyr.

Fuglekasser til skovspurv og gråspurv

Vil du hjælpe skovspurv og gråspurv, kan fuglekasser være en rigtig god idé. Især skovspurven tager ofte imod redekasser, hvis de hænger et roligt sted med lidt skjul omkring.

En klassisk mejsekasse med et flyvehul på omkring 28-32 mm kan ofte bruges af skovspurve. Placér den gerne i et træ, på en stolpe eller på en bygning, hvor der ikke er direkte bagende sol hele dagen. Den må gerne hænge i nærheden af buske eller hæk, så fuglene hurtigt kan komme i skjul.

Gråspurve kan også bruge fuglekasser, men de vælger ofte naturlige hulrum i bygninger, hvis de findes. Har du et hus, udhus eller en carport, kan en redekasse under udhænget være en mulighed. Gråspurve er sociale fugle, så flere kasser i nærheden af hinanden kan være bedre end én enkelt kasse alene.

Rens gerne fuglekasserne uden for yngletiden, typisk i efteråret eller vinteren. Så er de klar til næste sæson.

Skovspurv (Passer montanus)

Fodring ved foderbrættet: Sådan hjælper du spurvene

Ved foderbrættet går både skovspurv og gråspurv gerne efter frøblandinger, hirse, knækkede majs, korn og solsikkekerner. Solsikkekerner uden skal er især populære, fordi fuglene hurtigt kan spise dem uden at bruge energi på at åbne skallen.

Det bedste foderbræt er ikke nødvendigvis det største. Det vigtigste er, at foderet holdes tørt og rent. Vådt, gammelt foder kan sprede sygdomme. Rengør derfor foderpladsen jævnligt, og læg hellere lidt foder ud ad gangen end store bunker, der ligger i dagevis.

Vand er også vigtigt. Om vinteren kan fuglene have svært ved at finde vand, når alt er frosset. En lav skål med frisk vand kan gøre stor forskel. Det samme gælder i tørre sommerperioder.

Husk også skjul. Spurve bryder sig ikke om at sidde længe helt åbent. Har du hæk, buske eller krat tæt på foderpladsen, giver du fuglene et sted at flygte hen, hvis der kommer en kat, spurvehøg eller anden fare.

Er skovspurv og gråspurv standfugle?

Ja, både skovspurv og gråspurv er primært standfugle i Danmark. Det betyder, at de som regel bliver i landet året rundt i stedet for at trække langt væk om vinteren.

Skovspurven kan bevæge sig lidt mere omkring end gråspurven, men den regnes stadig som en udpræget standfugl. I vinterhalvåret kan skovspurve samle sig i flokke, nogle gange sammen med gråspurve.

Om vinteren bliver foderbrættet derfor ekstra interessant. Når naturens frø og insekter er sværere at finde, søger mange spurve ind mod haver, gårde og bebyggelse. Her kan de finde mad, læ og ofte lidt varmere mikroklima end ude på åbne marker.

Det er også om vinteren, du rigtig kan øve dig i at kende forskel. Når flokkene kommer til foderbrættet, kan du sammenligne fuglene direkte. Kig efter issen, kinden og hagesmækken. Efter lidt tid sidder forskellen fast.

FAQ om skovspurv og gråspurv

Hvad er forskellen på skovspurv og gråspurv?

Den tydeligste forskel er hovedet. Skovspurven har brun isse, hvid kind og sort kindplet. Gråspurven har grå isse og ingen sort kindplet. Hos gråspurven har hannen desuden en tydelig sort hagesmæk.

Kan gråspurve og skovspurve parre sig?

Gråspurv og skovspurv er nære slægtninge, men de er to forskellige arter. De kan optræde i samme områder og flokke, men det er ikke noget, man normalt ser i haven, at de danner par med hinanden. I praksis skal du regne dem som adskilte arter.

Er der flest gråspurve eller skovspurve i Danmark?

Der er i dag flest skovspurve af de to i Danmark. DOF BirdLife beskriver, at skovspurven har overhalet gråspurven i både antal og udbredelse, mens gråspurven er gået tilbage gennem en længere årrække.

Hvordan ser en gråspurv ud?

En gråspurv han har grå isse, sort hagesmæk og tydelige tegninger i hovedet. Hunnen er mere gråbrun og afdæmpet uden sort hagesmæk. Gråspurven har ikke skovspurvens sorte kindplet.

Hvordan ser en skovspurv ud?

En skovspurv har brun isse, hvide kinder og en tydelig sort plet på kinden. Han og hun ser ens ud, så du kan normalt ikke kende kønnet på udseendet alene.

Hvordan ser man forskel på en gråspurv og en skovspurv?

Kig først på kinden. Har fuglen en sort kindplet på hvid kind, er det en skovspurv. Kig derefter på issen. Er den grå, er det en gråspurv. Er den brun, er det en skovspurv.