Du har måske set en heksering i en græsplæne skovbund eller på en eng uden helt at vide, hvad du kiggede på. Her kan du blive klogere på vi, hvad en heksering er, hvordan hekseringe dannes og hvilke svampe der står bag.
Hvad er en heksering?
En heksering er i bund og grund et mønster i vegetationen, som dannes af en svamp, der breder sig i en cirkel under jorden.
Det kan vise sig på flere måder:
- som en ring af svampe
- som en tydelig cirkel af ekstra mørkegrønt og frodigt græs
- eller som en zone, hvor græsset er gult, tyndt eller helt dødt
Den egentlige “heksering” er ikke svampene, du ser over jorden, men det netværk af fine tråde – myceliet – der ligger nede i jorden. Myceliet er svampens “krop”, og frugtlegemerne (svampene) er dens måde at danne og sprede sporer på.
Når myceliet vokser, breder det sig udad i alle retninger, og det giver den karakteristiske ring- eller buede form.
Hekseringe i græsplænen på gammel teltplads.
Hvorfor og hvordan opstår hekseringe?
Hekseringe opstår, fordi svampen vokser som en slags langsom eksplosion under jorden. Et lille svampemycelium starter ét sted og vokser så udad i en cirkel, lidt ligesom ringe i vandet – bare meget langsommere.
Undervejs sker der to ting:
- Indadtil har svampen brugt de fleste næringsstoffer, så den stopper med at vokse der.
- Udadtil møder myceliet ny, urørt jord og masser af organisk materiale at leve af, så væksten fortsætter i kanten.
Derfor bliver ringen bredere år for år. Mange hekseringe findes i gamle, relativt næringsfattige græsarealer – fx ældre græsplæner, parker, enge og golfbaner – hvor jorden ikke vendes og forstyrres særlig meget. Svampene lever typisk af dødt plantemateriale som rødder, strå, gamle rodrester eller nedgravet træ.
Hekseringe som kæmpe organismer
En heksering kan faktisk være ét enkelt svampeindivid, der langsomt har arbejdet sig gennem jorden i årtier.
Man har fundet hekseringe i Danmark med en diameter på omkring 60 meter, og beregninger ud fra væksthastigheden viser, at nogle ringe kan være flere hundrede år gamle. I udlandet har man endda registreret ringe på flere hundrede meters diameter – stadig skabt af ét sammenhængende mycelium.
Det betyder, at en heksering i teorien kan være længere og ældre end mange af de træer og buske, der står rundt om den.
Hvilke svampe vokser i hekseringe?
Ser du en heksering af svampe, er det ikke sikkert at det er samme svampe i en anden heksering. Der er nemlig ikke kun én slags “heksering-svamp”. Mange forskellige svampearter kan danne hekseringe. Nogle af de mere kendte er for eksempel:
- Elledansbruskhat
- Forskellige champignon-arter
- Tragthatte
- Parasolhatte
- Støvbolde
- Vårmusseron
Samt en række andre svampearter.
Nogle arter danner meget tydelige rækker eller ringe af frugtlegemer, hvor du nærmest kan tegne cirklen efter svampene. Andre laver mere diskrete hekseringe, hvor du kun kan ane dem på græssets farve og vækst.
Fælles for dem er, at myceliet vokser nogenlunde jævnt udad og påvirker jorden i en cirkel – om det så viser sig som frodigt grønt græs, dødt græs eller rækker af svampe.
Kan man spise svampe fra en heksering?
Det korte svar er: kun hvis du er helt sikker på, hvad det er for en art.
Det er ikke i sig selv farligt, at svampen står i en heksering. Ringen gør hverken svampen giftig eller spiselig. Det, der afgør det, er arten. Nogle af de svampe, der ofte danner hekseringe, er gode spisesvampe, andre er let giftige – og nogle kan være direkte farlige.
Derfor gælder de samme regler som altid med vilde svampe:
- Spis kun de svampe, du kan artsbestemme 100%.
- Er du i tvivl – så lad dem stå.
Hekseringen er altså en spændende måde at finde svampe på, men den er ikke nogen sikker “opskrift” på spiselige arter.
Hvorfor er græsset nogle steder grønt – og andre steder dødt?
Hvis du kigger godt efter, kan du ofte se flere zoner i en heksering:
- Indersiden af ringen kan være ekstra mørkegrøn og frodig, fordi svampen har nedbrudt organisk materiale og frigivet næringsstoffer, som græsset kan udnytte.
- Længere ude kan der opstå en brun eller vissen zone, hvor græsset faktisk bliver hæmmet eller dør.
Det skyldes, at svampen både kan ændre jordens kemi og udskille stoffer, der påvirker planterne – for eksempel ved at sænke pH-værdien eller frigive stoffer, som er giftige for græssets rødder.
Resultatet er et ret markant mønster, som gør hekseringe lette at spotte – især set lidt på afstand eller på fotos taget oppefra.
Hekseringe i græsplænen – naturfænomen eller irritationsmoment?
Set fra naturens side er en heksering bare et tegn på et sundt, aktivt nedbrydersamfund i jorden. Men for mange haveejere og greenkeepere er hekseringe mest et synligt problem:
- De mørkegrønne ringe kan få plænen til at se ujævn ud.
- De tørre, døde zoner bryder det pæne, ensartede græstæppe.
- Svamperinge på golfbaner og sportsplæner er sjældent populære.
Det gør, at en del forsøger at bekæmpe hekseringe i deres græsplæner. Det er dog ofte svært, fordi myceliet kan ligge dybt og dække et stort område. Selvom man kan skjule ringene lidt med gødning eller pleje, er det i mange tilfælde mere et æstetisk end et praktisk problem – svampen er bare i gang med sit arbejde som nedbryder.
Dobbelt heksering af svampe i græsplæne.
Hekseringe og overtro – hekse, elver og nattens dans
Længe før man kendte til mycelium og jordkemi, forsøgte folk at forklare de mystiske ringe i græsset på andre måder. I folketroen blev hekseringe ofte set som spor efter hekse, elver eller andre overnaturlige væsener.
Nogle mente, at ringene viste, hvor heksene havde holdt natlige møder eller danset. Andre kaldte dem elverring eller alfering og forestillede sig små væsener, der dansede i måneskinnet. At træde ind i en heksering kunne ifølge overtroen være farligt – man kunne blive lokket ind i en anden verden, blive syg eller på anden måde ramt af ulykke.
I dag ved vi, at forklaringen ligger i svampenes biologi. Men noget af magien hænger alligevel ved: En perfekt svampering midt på en tåget morgen kan stadig føles en lille smule “hekset”, selv når man kender den naturvidenskabelige forklaring.
Hekseringe er et godt eksempel på, hvordan naturen kan skabe mønstre, der både vækker nysgerrighed og sætter fantasien i gang.
