Harpiks er noget, de fleste har mødt i skoven. Det klistrer på fingrene, dufter kraftigt og sidder ofte omkring sår og knækkede grene på især nåletræer. Men hvad er harpiks egentlig, hvorfor producerer træerne det, og hvilke træer har mest af det?
Hvis du har lænet dig op ad en gran eller samlet brænde under et fyrretræ, har du måske prøvet at få harpiks på hænderne eller tøjet. Det seje og klistrede stof kan være svært at få af igen, men for træet har harpiksen en langt vigtigere funktion end bare at genere forbipasserende mennesker.
Harpiks er nemlig en del af træets naturlige forsvar. Det hjælper blandt andet træet, når barken bliver beskadiget, og kan gøre livet sværere for både insekter, svampe og andre organismer, der forsøger at trænge ind.
Harpiks på træ
Hvad er harpiks?
Harpiks er et naturligt stof, som produceres af forskellige planter og især forbindes med nåletræer som fyr, gran og lærk.
Frisk harpiks er typisk sej, klæbrig og ofte gullig eller næsten gennemsigtig. Den har også en meget karakteristisk duft, som mange forbinder med nåleskov.
Harpiks består ikke af ét enkelt stof, men af en blanding af forskellige organiske forbindelser. Blandt andet indeholder den terpener og andre aromatiske stoffer, som er med til at give den kraftige duft.
Når harpiksen lige er kommet ud af træet, kan den være forholdsvis flydende. Med tiden bliver den mere fast, fordi nogle af de flygtige stoffer fordamper. Derfor kan gammel harpiks sidde som hårde, gullige eller brunlige klumper på barken.
Harpiks skal ikke forveksles med almindelig plantesaft. Vand og næringsstoffer transporteres rundt i træet gennem træets ledningsvæv, mens harpiks har en anden funktion.
Hvorfor har træer harpiks?
En af de vigtigste funktioner ved harpiks er at beskytte træet.
Hvis barken bliver beskadiget af eksempelvis storm, dyr, faldende grene eller insekter, opstår der en åbning, hvor svampe og andre mikroorganismer kan trænge ind.
Her kan harpiksen fungere som en slags naturlig forsegling.
Man kan lidt forenklet kalde den for træets eget plaster. Harpiksen kan flyde ud omkring det beskadigede område og være med til at lukke såret.
Men beskyttelsen handler ikke kun om at dække hullet.
Det klæbrige stof kan også gøre det sværere for små insekter at bevæge sig ind i træet. Samtidig indeholder harpiksen kemiske forbindelser, som kan være med til at hæmme forskellige svampe og mikroorganismer.
Hos nogle nåletræer kan produktionen af harpiks ligefrem øges, når træet bliver angrebet eller beskadiget.
Træer bruger bl.a. harpiks til at lukke sår
Hvor findes harpiks i træet?
Hos mange nåletræer findes harpiksen i særlige små kanaler i blandt andet barken og veddet.
De kaldes ofte harpikskanaler.
Hvis en af kanalerne bliver beskadiget, kan harpiksen løbe ud. Derfor ser man ofte tydelige klumper eller striber af harpiks omkring skader i barken.
Du kan for eksempel finde harpiks omkring:
- knækkede grene
- gamle sår i barken
- grenfæster
- områder med insektangreb
- skader efter storm eller andre mekaniske påvirkninger
På varme dage kan harpiksen blive blødere og mere flydende, mens den ofte bliver hårdere og mere sprød i køligt vejr.
Hvilke træer har harpiks?
Når man taler om harpiks i træer, er det især nåletræerne, der er interessante.
Fyr er et af de mest harpiksrige træer og har ofte en meget tydelig harpiksduft. Harpiksen kan samle sig både i barken og i veddet.
Gran producerer også harpiks, og det er almindeligt at se små gullige eller ravfarvede klumper på barken.
Lærk kan ligeledes producere betydelige mængder harpiks.
Ædelgran har også harpiks, selv om måden den forekommer på kan variere mellem forskellige arter.
Taks adskiller sig lidt fra mange andre nåletræer, fordi træet ikke har de samme tydelige harpikskanaler i veddet.
Der findes også løvtræer, som kan udskille klistrede stoffer. Især kirsebær, blomme og andre træer i stenfrugtfamilien kan få gennemsigtige eller ravfarvede klumper på barken.
Det bliver nogle gange kaldt harpiks i daglig tale, men botanisk kan der være tale om andre typer planteudskillelser.
Harpiks, plantesaft og gummi er ikke helt det samme
Det er nemt at kalde alt, der løber ud af et træ, for harpiks, men der er forskel.
Plantesaft bruges blandt andet til transport af vand, sukker og næringsstoffer rundt i planten.
Harpiks er derimod et mere tyktflydende og ofte aromatisk stof, som især har betydning for træets beskyttelse.
Nogle løvtræer kan desuden udskille såkaldt gummi efter skader eller sygdomme. Det kan ligne harpiks, men består af andre stoffer.
Hvis du ser en gennemsigtig klump på et kirsebærtræ, er det derfor ikke nødvendigvis den samme type harpiks, som du finder på et fyrretræ.
Kan harpiks blive til rav?
Ja – under helt særlige forhold.
Rav er flot og kan bruges til bl.a. smykker
Rav er fossilt planteharpiks, som har været bevaret i jorden eller sedimenter gennem meget lange tidsperioder.
Det betyder dog ikke, at en klump harpiks på et træ automatisk bliver til rav.
For at harpiks kan udvikle sig til rav, skal den blandt andet undgå at blive nedbrudt og derefter gennemgå kemiske forandringer over millioner af år.
Nogle gange bliver små dyr, planterester eller andre ting fanget i den klistrede harpiks. Hvis harpiksen senere bliver bevaret og fossiliseret, kan de ende indkapslet i rav.
Det er derfor, man indimellem finder små insekter og plantedele i gamle stykker rav.
Guide: Sådan finder du rav på stranden
Tørret gulligt harpiks på træ
Sådan ser harpiks ud i skoven
Frisk harpiks er ofte let at kende.
Den kan være:
- næsten gennemsigtig
- gulligt, hvidt eller gyldent
- meget klistret
- kraftigt duftende
Efterhånden som harpiksen bliver ældre, kan den blive mørkere, mere tør og hård.
Hvis du vil kigge efter harpiks på en tur i skoven, er fyr og gran gode steder at begynde. Kig især omkring gamle grenskader og sår i barken.
Undgå dog at skære i levende træer for at få harpiksen frem. Der er ingen grund til at lave nye skader på træet, når man ofte kan finde tørret harpiks naturligt omkring eksisterende sår eller på dødt træ.
Harpiks indeholder desuden brændbare stoffer og kan derfor brænde ganske godt. Det er også en af grundene til, at harpiksrigt træ gennem tiden har været interessant til optænding.
Fat wood er fyldt med harpiks
Hvad er fatwood?
Fatwood er træ med et usædvanligt højt indhold af harpiks.
Det forbindes især med fyr.
Når et fyrretræ bliver beskadiget eller dør, kan harpiks samle sig i bestemte dele af træet. Især omkring stubben, rødderne og gamle grenfæster kan der være meget harpiks.
Det harpiksrige træ får en kraftig duft og er let antændeligt.
Derfor er fatwood kendt blandt folk, der dyrker bushcraft og friluftsliv, fordi små spåner kan bruges som hjælp til at få gang i et bål.
FAQ om harpiks
Findes der harpiks i alle træer?
Nej. Mange planter producerer forskellige former for harpikslignende stoffer, men den klassiske harpiks, som de fleste kender fra skoven, forbindes især med nåletræer som fyr, gran og lærk.
Hvad kaldes harpiks også?
Man kan blandt andet støde på ordet resin, især på engelsk. I naturmæssig sammenhæng er harpiks dog det almindelige danske ord for det naturlige stof fra planter og træer.
Hvad er fatwood?
Fatwood er træ med meget højt indhold af naturlig harpiks. Det findes især i fyr og er kendt for sin kraftige duft og evne til at brænde let.
Er harpiks det samme som saft fra et træ?
Nej. Plantesaft transporterer blandt andet vand og næringsstoffer rundt i træet, mens harpiks primært fungerer som en del af træets forsvars- og beskyttelsessystem.
Hvorfor kommer der harpiks ud af træet?
Det sker ofte, når bark eller ved bliver beskadiget. Harpiksen kan hjælpe med at forsegle området og beskytte træet mod blandt andet insekter og svampe.
Kan harpiks blive til rav?
Ja, men kun under særlige forhold og over meget lang tid. Rav er fossiliseret harpiks, der typisk har været bevaret i millioner af år.
