Det er hyggeligt at have et shelter i haven, som kan bruges langt ind i efteråret – måske endda året rundt. Men når nætterne bliver køligere og luftfugtigheden stiger, dukker et klassisk problem op: Madrasser, dyner og sengetøj begynder at føles klamme og fugtige.
Erfaringer fra folk, der selv sover meget i shelter, peger på, at der ikke findes ét enkelt mirakelmiddel. Til gengæld går nogle råd igen: Sørg for luft omkring madrassen, undgå at lukke shelteret for tæt, vælg materialer med omtanke – og giv både seng og sovegrej mulighed for at tørre efter brug.
Få luft under madrassen
Et af de råd, der går mest igen, er at løfte madrassen fra bunden. Paller, en lamelbund, træben eller en anden konstruktion med luft mellem madrassen og gulvet gør det sværere for fugt at samle sig på madrassens underside.
Et særligt ventilerende madrasunderlag, eksempelvis et såkaldt 3D-airmesh, kan også skabe et luftlag under madrassen. Princippet er det samme: Madrassen bør så vidt muligt ikke ligge direkte på en tæt og kold flade.
Det er særligt vigtigt i den kolde del af året, hvor temperaturforskellen mellem den varme seng og den kolde bund kan øge risikoen for kondens.
Fugten kommer ikke kun nedefra
En hævet madras løser dog ikke nødvendigvis hele problemet. Flere sheltersovende oplever, at det især er toppen af madrassen, topmadrassen, dynerne og puderne, der bliver fugtige på kølige og fugtmættede dage.
Det skyldes blandt andet den fugt, vi selv afgiver gennem natten, men også den høje luftfugtighed omkring sengelejet. Når temperaturen falder, kan fugten kondensere på kolde overflader og i tekstilerne.
Derfor er god ventilation af hele shelteret mindst lige så vigtig som ventilation under madrassen.
Skab læ – men luk ikke shelteret
Det kan være fristende at lukke den åbne side af shelteret med presenning, plexiglas eller anden afskærmning, når efterårsregnen og vinden tager til. Det kan være en god løsning mod slagregn, men man skal samtidig passe på ikke at gøre shelteret for tæt.
Når mennesker sover i shelteret, afgiver de både varme og fugt. Hvis luften ikke kan cirkulere og blive udskiftet, øges risikoen for kondens.
En god løsning kan derfor være en delvis afskærmning kombineret med åbninger, hvor luften fortsat kan bevæge sig. Nogle bruger eksempelvis presenning, bambusgardin eller plexiglas som læ, mens andre nøjes med myggenet, der giver næsten fri luftcirkulation.
Det afgørende er at finde en balance mellem læ og ventilation.
Vælg materialer, der håndterer fugt godt
Bomuld er behageligt, men det kan optage en del fugt og være relativt længe om at tørre. Derfor vælger nogle fleece, syntetiske tæpper eller fibersoveposer, når temperaturen falder. Syntetiske materialer har ofte den fordel, at de tørrer hurtigt og fortsat isolerer rimeligt, selv hvis de bliver lidt fugtige.
Uld er også populært. Et uldtæppe over eller omkring sengen kan både give ekstra varme og hjælpe med at skabe et behageligt mikroklima omkring sengelejet. Andre supplerer med lammeskind eller et isolerende liggeunderlag.
Dun er varmt og let, men kræver lidt mere omtanke i et fugtigt miljø. Hvis en dundyne eller dunsovepose gentagne gange bliver fugtig uden at få mulighed for at tørre ordentligt, kan isoleringsevnen blive dårligere.
Madrasser giver en behagelig nat i shelter.
Luft dyne, sovepose, madras og liggeunderlag
Selv med god ventilation vil der næsten altid samle sig en vis mængde fugt i løbet af en nat. Kroppen afgiver fugt, og i køligt vejr kan der samtidig dannes kondens i og omkring sengelejet.
Derfor er det en god vane at lufte sovegrejet hver morgen.
Pak ikke en fugtig dyne eller sovepose direkte ned i en tæt pose eller kasse efter brug. Ryst den i stedet, bred den ud og lad den få luft – gerne i morgensol og vind, hvis vejret tillader det. Det samme gælder puder, tæpper og andet sengetøj.
Madrassen har også godt af at blive luftet. Hvis det er muligt, kan den rejses på højkant eller løftes, så både over- og underside får luft. På den måde kan fugt, der har samlet sig mellem madras og underlag i løbet af natten, fordampe.
Et liggeunderlag kan på samme måde vendes, løftes eller hænges til tørre. Det er især relevant, hvis det ligger direkte under en madras, hvor der kan dannes kondens mellem de to lag.
Selv på dage uden sol kan en periode med god gennemluftning gøre en mærkbar forskel. Pointen er at give den fugt, der uundgåeligt samler sig gennem natten, mulighed for at slippe væk igen, før sengen gøres klar til næste nat.
Se vores guide til madras til shelter
Tag de mest fugtfølsomme ting med ind
Hvis shelteret ligger i haven eller tæt på huset, er en af de mest effektive løsninger også en af de enkleste: Lad madrassen blive liggende, men tag dyner og puder med ind om morgenen.
På den måde står de ikke ude i den fugtige luft hele dagen og natten, og de kan nå at tørre helt inden næste overnatning.
Det samme princip kan bruges med en sovepose. Hvis shelteret bruges meget gennem efteråret og vinteren, kan det være praktisk at tage soveposen med ind efter hver nat og først lægge den ud igen om aftenen.
Hvad med en luftmadras?
En luftmadras virker umiddelbart som en oplagt løsning, fordi selve madrassen ikke suger fugt som en traditionel skummadras.
Men den har en anden udfordring: Luften inde i madrassen bliver kold. Når temperaturen falder, kan kroppen derfor miste en del varme nedad, medmindre man lægger et godt isolerende lag mellem sig selv og luftmadrassen.
Et isolerende liggeunderlag, uldtæppe eller andet isolerende materiale oven på luftmadrassen kan hjælpe. Til gengæld foretrækker mange, der bruger shelteret nat efter nat, komforten fra en almindelig madras.
Luftmadrassen kan derfor være en fin løsning til lejlighedsvis brug, men er ikke nødvendigvis det bedste valg til et shelter, der fungerer som fast soveplads gennem flere måneder.
Kan en fugtsuger hjælpe?
En fugtsuger med fugtabsorberende granulat kan være et supplement, særligt i perioder hvor shelteret ikke bruges. Man bør dog ikke forvente, at en lille fugtsuger kan holde et åbent eller halvåbent shelter tørt gennem en fugtig dansk efterårs- eller vintersæson.
Ventilation, luft under madrassen og regelmæssig tørring af sovegrejet er langt vigtigere.
Den bedste løsning er en kombination
Skal et shelter bruges hyppigt gennem efterår og vinter, er der sjældent én enkelt løsning, der fjerner fugtproblemet.
Den mest robuste løsning er i stedet en kombination af god ventilation under madrassen, fri luftcirkulation i shelteret, læ mod slagregn, materialer der håndterer fugt godt og en fast rutine, hvor dyner, soveposer, madrasser og liggeunderlag får lov at lufte og tørre efter brug.
På de mest fugtige dage kan det desuden være en stor fordel at tage dyner, puder og andet fugtfølsomt sovegrej med indenfor.
Et åbent shelter bliver næppe fuldstændig fugtfrit gennem en dansk vinter. Målet er derfor ikke nødvendigvis at forhindre enhver form for fugt, men at indrette shelteret og sine rutiner, så den fugt, der kommer i løbet af natten, også får mulighed for at komme væk igen.
