Er du interesseret i at finde råvarer i naturen? Så bør du prøve at sanke ved stranden. Her kan du finde et væld af skaldyr, planter og urter, som du kan bruge til at lave lækker mad. Og det bedste af det hele er, at det er helt gratis. Læs videre for at se, hvad du kan finde og spise på stranden.
Stranden er en af naturens spisekamre, hvor du kan finde et bredt udvalg af lækre urter, planter og skaldyr, som kan bruges til at lave fantastiske retter. Det handler bare om at vide, hvad du skal lede efter.
I denne guide vil vi udforske nogle af de ting, du kan sanke ved stranden i Danmark.
Hvilke planter og urter vokser på stranden?
Stranden i sig selv er et barskt miljø med masser af sand og saltholdige omgivelser. Derfor er der kun få planter, der kan trives i dette miljø.
Længere oppe på den grønne del af stranden finder du dog flere planter og urter. Her kan du læse mere om nogle af de planter og urter, der kan findes ved stranden.
Havtorn
Havtorn er en af de mest kendte råvarer, som du kan sanke ved stranden. For at finde havtornene skal du typisk bevæge dig lidt væk fra selve stranden og over på den anden side af klitter og diger, hvor havtornbuskene kan være i læ for det barske vejr. Havtorn er mest udbredt ved den danske vestkyst, men kan vokse i det meste af landet.
Strandarve
Strandarve er strandens svar på agurk. Denne karakteristiske plante har en smag af agurk og er velegnet til salater eller som drys. De små planter ligner små juletræer med saftige blade. Pluk de øverste unge skud for at bruge dem i dine retter.
Strandbede
Strandbeden er, som navnet antyder, i samme familie som de beder, vi normalt spiser, såsom rødbeder. Dog er det bladene på strandbeden, man spiser. Den trives godt på stenede strande og minder lidt om spinat. I blomstringsperioden kan bladene blive bitre, men bitterheden aftager igen efter blomstringen.
Du kan sanke strandkål på mange danske strande
Strandkål er en fantastisk lækker plante fra kålfamilien. Den har en meget velsmagende smag, og både blade, stængler og blomsterknopperne inden de springer ud kan spises. Smagen minder om en kombination af kål, broccoli og asparges. Strandkålen trives godt på stenede strande.
Strandsennep
Ved kysterne kan du finde den lækre urt strandsennep. Pluk de unge skud fra planten, da de har en smag af sennep og salt.
Strandvejbred
Vejbred er en plante, der findes over det meste af landet, herunder også ved kysterne, hvor den kaldes strandvejbred. Det er de friske blade, der har den bedste smag, og de kan plukkes fra april til juni.
Tandfri vårsalat
Tandfri Vårsalat er en plante, som du normalt kan sanke i rigelige mængder på stranden. Den overvintrer, hvilket betyder, at du allerede tidligt på året kan begynde at plukke af den forsigtigt.
Tandfri Vårsalat er faktisk en slags vild variant af feldsalat, og du kan bruge den på samme måde som du ville gøre med feldsalat.
Find også beskrivelser af flere typer urter ved stranden på vildmad.dk.
For yderligere information om strandens forskellige urter og planter, kan du tage et kig på Fødevarestyrelsens planteliste.
Hvad kan man sanke i vandet?
I havet kan du støde på mange forskellige ting, som du kan sanke og bruge i din madlavning. Her finder du blandt andet forskellige typer af tang, som kan anvendes i salater eller tørres og bruges som drys eller ingrediens i madlavningen. Derudover kan du også finde skaldyr som blåmuslinger, østers og krabber.
Frisk blæretang kan sankes på lavt vand ved mange kyster
Du kan bruge den friske blæretang, der findes i vandet, til madlavning. Blæretangen er kendetegnet ved sine luftfyldte blærer, hvilket gør den meget karakteristisk. Tangen har den bedste smag, når den sankes i de tidligste måneder af året frem til forsommeren.
Vær opmærksom på kun at bruge den blæretang, der lever i vandet, og undgå at bruge den opskyllede blæretang på stranden.
Hjertemusling
Hjertemuslinger er en type skaldyr, der findes ved kysterne. De er kendt for deres karakteristiske hjerteformede skaller, hvilket giver dem deres navn. Hjertemuslinger lever i sandet eller mudderet på havbunden og filtrerer plankton og andre næringsstoffer fra vandet. De har en delikat smag og en kødfuld tekstur, der gør dem velegnede til forskellige retter som dampede muslinger, muslingesuppe eller pasta med muslinger. Hjertemuslinger er også en kilde til protein, omega-3-fedtsyrer og mineraler som jern og zink.
Knivmusling
Knivmuslinger er en type skaldyr, der findes ved kysterne. Deres navn kommer fra deres lange og slanke form, der minder om en kniv. Knivmuslinger lever i sandet eller mudderet på havbunden og filtrerer plankton og andre næringsstoffer fra vandet. De har en delikat smag og en fast tekstur, der gør dem velegnede til forskellige retter som dampede muslinger, muslingesuppe eller pasta med muslinger.
Krabber
Krabber kan fanges ved alle moler, havne og høfder. Det er måske nemmest at fange dem ved havnene, hvor du kan bruge et stykke spegepølse på en tøjklemme som agn. Krabberne kan bruges til madlavning, for eksempel til at lave krabbesuppe eller bisque.
Rejer
I fjorde, lavvandede områder og kystnære områder kan du fange rejer. Ved hjælp af et rejenet kan du fange forskellige rejearter i lavt vand og ud til hoftedybde. Rejerne er mest talrige fra april til august, hvor de søger efter føde og formerer sig.
Blåmuslinger er en velsmagende musling, du kan sanke ved stranden
Blåmuslinger er en af de mest udbredte muslingearter, og de har en fremragende smag. De findes ved de fleste af vores strande og kan ofte findes helt inde på lavt vand. Blåmuslinger bør indsamles i de koldeste måneder fra oktober til foråret. I de varmere måneder kan de indeholde giftige alger.
Strandsnegle
I vandet lever også små snegle. Du vil ofte på sten, moler, hæfter m.v. se massevis af snegle med hus.
Du kan faktisk også sanke disse snegle og bruge dem i dine retter. De kan tilføje en unik smag og tekstur til dine måltider.
Østers
Østers kan også findes ved kysterne, især i havet i Limfjorden eller ved Vadehavet, hvor du nemt kan finde østers selv. Østers bør indsamles i de koldeste måneder fra oktober til foråret. I de varmere måneder kan de indeholde giftige alger, så det er vigtigt at være opmærksom på dette.
Tag så vidt muligt også gerne den invasive stillhavsøsters, ikke den danske limfjordsøsters. Så hjælper du en smule til med at bibeholde den oprindelige danske østers. Stillehavsøsters har en mere broget og ujævn skal, mens den danske har en lidt pænere skal og mere rund form.
Sæson for strandsankning
Hvilke planter, urter, tang og dyr, du kan sanke ved strand, afhænger af årstiden. Noget er i sæson om foråret, mens andet hører til sommer og efterår. Enkelte ting, kan du sanke ved stranden hele året.
I løbet af foråret kommer planter, urter og tang frem, og kan sankes helt frem til sommer.
I sensommeren er der stadig urter, som kan sankes på stranden. Du vil dog opdage, at mange kan være blevet lidt bitre og seje i smagen, efter en lang sommer i vejr og varme. Smag dig frem, for at finde dem, der stadig er lækre.
I løbet af efteråret forsvinder de fleste tangarter, undtagen blæretang, som kan sankes året rundt.
Rejer og krabber finder du oftest på dybere vand i de kolde måneder. Strandkrabberne kommer mere talrigt ind på lavt vand fra foråret og frem til engang i efteråret.
Muslinger og østers kan indeholde giftige alger, i årets varmeste måneder. Som tommelfingerregel, kan du sanke disse i måneder, der indeholder R. Altså januar, februar, marts, april, september, oktober, november og december.
Hvor må man sanke på stranden?
Du må sanke ved stranden og i vandet. Her ses muslingebanke ved ekstrem lavvande i Limfjorden.
Når det kommer til private strande, gælder reglen om “højeste daglige vandstandslinje”. Dette refererer til det punkt, hvor vandet normalt når ved højvande. På den “våde” del, hvor der kan være vand, er du på “Søterritoriet”, som ejes af staten.
Over højvandslinjen tilhører stranden den person, der ejer jorden inden for strandbredden. Her gælder den private ejendomsret, og det er ikke tilladt at sanke uden tilladelse fra ejeren.
Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er tilladt at tage noget med hjem fra klitterne, da de er fredede områder. Du må ikke samle noget fra disse områder.
Fisketegn
Vær opmærksom på, at nogle ting kan kræve fisketegn. Østers, muslinger og krabber, må du som udgangspunkt gerne samle.
Grænsen går ved brug af “lette håndredskaber” til sankning af disse.
Så bruger du et rejestrygenet til sankning af rejer, er det påkrævet at du har statens lystfiskertegn.
Det samme gælder i princippet, hvis du medbringer en greb eller rive, til at løsne og løfte muslinger og østers op fra bunden ved kysterne.
Børn og unge under 18, samt pensionister, er fritaget for fisketegn.
Du kan købe fisketegn på https://fisketegn.dk/.
