Skovsyre er en dejlig syrlig plante, som giver et frisk strejf til salater og madlavning.
Skovsyre er en lille kløverplante, som kan sankes i skoven og anvendes til madlavning og som pynt på dine retter. Den smager dejligt syrligt, og kan bruges til at give et frisk strejf i mad, salat og som topping.
Planten minder i udseende om en trekløver, med tre lysegrønne hjerteformede blade. Stænglen bliver 5-10 cm høj.
I foråret/forsommeren blomstrer skovsyren med en fin lille hvid blomst der har 5 blade med tynde lilla striber.
Skovsyre findes i de fleste typer skov i hele landet. Den er en nøjsom plante, som kan vokse på næringsfattige steder i skoven, hvor der ikke behøver at være meget sollys.
Led derfor små lysninger mellem træerne, for at finde skovsyren i skovbunden. Skovsyren vil typisk kunne danne et helt bunddække i områder. Skovsyre findes både i løvskov og nåleskov.
Knib, klip eller skær stilkene over på skovsyren, når du sanker den. Planten hører til de sarte arter, og du kan nemt komme til at hive hele planten op.
Skovsyre er en plante, som du kan finde i store dele af året, men den smager kraftigst i forårsmånederne. Den blomstrer typisk mellem april og juni.
I milde vintre kan du finde skovsyre hele året rundt.
Skovsyre kan ikke forveksles med giftige planter. Den er meget karakteristisk i udseende.
Selv om skovsyre ikke er giftig, indeholder den et højt indhold af oxalsyre. Det er den samme syre, som findes i rabarber, og kan give den “lodne” fornemmelse på tænder og hæmme kroppens optagelse af kalk (calcium).
Undgå derfor overdreven indtagelse af skovsyre. Brug den i mindre mængder.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
viewed_cookie_policy | 11 måneder | Bruges til at se om du har set cookiemeddelelsen |