Har du nogensinde set et svampedyr? I efteråret kan du være heldig at finde svampedyret Kanel-støvrør i skoven.
Hvis du går tur i skoven i efteråret, kan du være heldig at støde på flere arter af svampedyr. Heriblandt Kanel-støvrør (Tubifera ferruginosa). Det ligner mest af alt en samling små fiskeæg. Men det er faktisk et svampedyr, som er et encellet dyr.Kanel-støvrør er ligesom andre svampedyr, lettest at finde i deres modne stadie, sporingen stadiet. Her kan du nemt se Kanel-støvrørs meget genkendelige orange eller lakserøde farver. De små sporangier (pseudoaethalium) ligner mest af alt små klumper fiskeæg.
Svampedyret kryber langsomt hen over et område, mens det fortærer organisk stof, i form af for eksempel bakterier, svampe og rådnende organisk stof.
Efter dette stadie vil farven skifte til brunlig, grålig eller gråsort, hvorved det bliver noget sværere at opdage dem. Svampedyret danner sporer ligesom svampe, og sporene vil hurtigt bryde ud af sporangierne og spredes.
Hvad er et svampedyr?
Svampedyr kaldes også for Myxomyceter, er encellede dyr som lever i skoven. De blev tidligere kaldt for slimsvampe, men opfattes nu som encellede dyr.
I Danmark kan du finde flere arter af svampedyr. Ud over Kanel-støvrør, er de mest udbredte Troldsmør og Skinnende Støvpude.
Hvor kan man finde Kanel-støvrør?
Du kan finde Kanel-støvrør i skoven. Her lever de bl.a. på gammelt træ, træstubbe, rådnende træ og i skovbunden.
Kanel-støvrør er mest udbredt i efteråret, men kan nogle gange findes fra juli og ind i november måned.