Har du også lagt mærke til de mange lilla marker denne sommer? Der er en helt særlig grund til, at der er lilla blomster på markerne. Hør hvorfor her.
Om foråret er rapsmarkernes gule farve karakteristisk for det danske landskab. Men i år, er der nu også komme mange lilla marker.
Hvad er de lilla marker i Danmark?
Der er en helt naturlig grund til, at der er markant flere lilla marker, end der plejer at være. Det er brakmarker, hvor der er udsået blomsterblandinger. Det kaldes også for blomsterbrak, hvor landmanden sår en blomsterblanding ud, i stedet for traditionel brak, der oftest bare giver græs.
Blomsterne kommer i forskellige perioder. Men her i juni/juli, domineres markerne af den flotte og velduftende honningurt, som dominerer med deres flotte lilla farver.
Hjælp til bier, sommerfugle insekter og fugle
Der er mange typer blomsterblandinger til blomsterbrakmarker, og ideen er, at de skal sikre mere biodiversitet og give nektar til bier, sommerfugle og insekter.
Senere på sæsonen vil du mange steder kunne se hele marker med solsikke blomstre. Det kan være de samme marker, og her er solsikke effektiv til at sikre ekstra vinterføde for småfuglene i Danmark.
Bio-ordning med støtte til blomstrende marker
Landbrugsstyrelsen har lavet en række bio-ordninger, som man kan søge tilskud til. En bio-ordning, kan sikre at landmanden får ekstra tilskud til at så blomsterblandinger, der skal være med til at fremme biodiversitet og bæredygtighed.
I skrivende stund drejer det sig om fem bio-ordninger, hvoraf den ene altså er ift. blomsterbrak.
- Biodiversitet og bæredygtighed
- Ekstensivering med slæt
- Miljø- og klimavenligt græs
- Varieret planteproduktion
- Økologisk arealstøtte
Du kan læse mere om de nye bio-ordninger hos Landbrugsstyrelsen.