Har du oplevet helt tynd is, som næsten ligner vat? Fænomenet kaldes for “nisseskæg” eller “hår-is”, og kan ses på i skoven under bestemt forhold. Men hvorfor får nogle grene i skovbunden nisseskæg?
Naturen byder på mange pusseløjerlige ting. Og et af disse er det naturfænomen som typisk kaldes for “nisseskæg”. “Hår-is” er en anden betegnelse for disse plamager af helt tynde is-strenge, som kan opleves under bestemte forhold i skoven.
Hvad er nisseskæg?
Nisseskæg (hår-is) er op til 5 cm lange tråde af hvide iskrystaller, som vokser ud fra døde grene og træer. Fænomenet ses typisk på træ, hvor svampen Smuk bævrehinde (Exidiopsis Effusa) lever på træet. I fugtigt vejr og efterfølgende temperaturer lige under frost, kan nisseskæg forekomme, når vandet presses ud af træet i hårfine tråde.

Nisseskæg består af lange hårtynde istråde
Hvordan opstår nisseskæg?
For at nisseskæg kan opstå, kræver det at visse betingelser er opfyldt. Der skal have været en våde periode, hvorefter temperaturen skal falde til lige under frysepunktet. Bliver det for koldt, er det ikke sikkert at hår-isen dannes.
Døde grene og træder indeholder vand, og det er dette vand, som skal bruges til at danne de fine is-tråde.
Det yderste vand i træets porer fryser til is først. Og i takt med at det fryser, skabes der tryk nede i hver pore, og isen presses derfor ud af poren. Processen fortsætter og det yderste fryser hele tiden, og skubbes ud af det endnu ikke frosne vand i træets pore.
Resultatet er lange hårfine tråde af iskrystaller, som kan blive op til 4-5 cm. Kigger du tæt på, kan du se at det næsten ligner hår. Og da det optræder i hvide “klumper”, kan det minde om skæg på en nisse. Derfor den sjove betegnelse: nisseskæg.
Hvornår kan det ses i skoven?
Nisseskæg er et vinterfænomen, og er mest hyppigt i de første vintermåneder. Bliver det for hård frost, er det ikke sikkert at vandet når at blive presset ud, inden det dybeste vand i træet fryser til.
December-Januar er derfor et godt tidspunkt at holde øje. Men det kan optræde hele vinteren, hvis forholdene er rigtige til det.
Samspil med svampen Smuk bævrehinde
Det smukke nisseskæg er på en forunderlig måde bundet sammen med svampen Smuk bævrehinde (Exidiopsis Effusa). Træ og grene, hvor Smuk bævrehinde gror på, er specielt tilbøjelige til at danne nisseskæg. Tesen er at svampen under nedbrydelse af træet danner små kanaler i veddet, som kan fungere som rør for vandet. Svampen danner desuden Co2, som hjælper med at presse isen ud i de hårfine istråde.
Smuk bævrehinde vokser især på dødt løvtræ, og det ses ofte på bøg og røn.

Plamagerne af istråde danner noget der kan ligne en nisseskæg fra en julemand.

Stor plamage af nisseskæg på døende løvtræ i skoven