Jævndøgn

Ved jævndøgn er dagen og nattenlige lange. Men hvorfor er dag og nat lige lange under forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn? Få svaret herunder.

To gange om året oplever vi det, som kaldes for jævndøgn. Det er de tidspunkter på året, hvor dagen og natten er præcist lige lange.

Det markerer med andre ord, hvornår dagene begynder at blive længere eller kortere. Altså flere timers med lys end mørke.

Hvad er forårsjævndøgn?

Årets første jævndøgn kaldes også for forårsjævndøgn. Dagen markerer at dag og nat er præcist lige lange. 12 timer.

Forårsjævndøgn markerer indgangen til sommerhalvåret. Og nu bliver der flere lyse timer end mørke timer i døgnet. Dagene “bliver længere” og natten kortere. Det er astronomisk set, nu blevet forår.

Sådan er det her på den nordlige halvkugle, hvor vi danskere befinder sig. På den sydlige halvkugle forholder det sig stik modsat. De går nu ind i vinterhalvåret.

Hvad er efterårsjævndøgn?

Efterårsjævndøgn er det tidspunkt i efteråret, hvor dag og nat igen er præcist lige lange. Her har vi 12 lyse timer og 12 mørke timer. Og vi går nu ind det astronomiske efterår. Dagene bliver kortere, og temperaturerne begynder at gå nedad.

Winter is coming, som det udtrykkes i en populær TV-serie.

Sådan er det her i Danmark, hvor vi befinder os på den nordlige halvkugle. På den sydlige går de derimod ind i sommerhalvåret.

Hvornår er det jævndøgn?

Astronomisk set, kan begge jævndøgn, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn, regnes ret præcist ud. Helt ned til klokkeslæt kan vi se, hvornår jævndøgnene falder, og også hvornår vi oplever solhverv.

Nedenstående tabel viser de kommende 10 års jævndøgn og solhverv.

Kilde: DMI.

Solhverv

Solhverv er ikke det samme som jævndøgnene. Men de er også interessante at kende, da det markerer det tidspunkt, hvor vi har henholdvis flest lyse og mørke timer i døgnet. Solhverv er det oldnordiske ord for solvending.

Solhverv er med andre ord det tidspunkt, hvor solen når står på sit højeste og laveste mulige højde over horisonten midt på dagen.

Sommersolhverv
Sommersolhverv er det tidspunkt, hvor dagens længde topper her på den nordlige halvkugle. Det er altså det tidspunkt, hvor vi har flest mulige lyse timer i døgnet.

Her i Danmark betyder det lige i overkanten af 17 lyse timer, når vi rammer sommersolhverv.

Sommersolhverv i Danmark falder d. 20. eller 21. juni. Det varierer en smule fra år til år.

Vintersolhverv
Vintersolhverv er det modsatte af sommersolhverv. Vintersolhverv markerer det tidspunkt, hvor vi har flest mørke timer i døgnet.

I Danmark er det ensbetydende med lige omkring 7 lyse timer og cirka 17 mørke.
Vintersolhverv falder i Danmark enten d. 21. eller 22. december.

Hvor stor forskel er der på lyse og mørke timer?

Her i Danmark, hvor vi befinder os godt oppe på den nordlige halvkugle, betyder det at vi oplever stor forskel på sommer og vinter.

Fra sommersolhverv til efterårssolhverv, er der mere end 10 timers forskel på, hvor meget dagens længde tiltager.

Det er også derfor at vi kan bryste os med de lange lyse sommeraftener, men også tilsvarende mørke vinteraftener.

Længere nordpå opleves det endnu mere, hvor det kan være lyst næsten døgnet rundt, eller tilsvarende mørkt i den anden halvdel af året.

Jo tættere du er på Ækvator, jo mindre forskel er der på nat og dag.