Hvilke dyr går i vinterhi?

Når det bliver vinter, får mange dyr sværere ved at skaffe føde og holde varmen. Løsningen kan være at gå i vinterhi. Se hvilke dyr i Danmark, som går i vinterhi her.

Mange dyr får det svært om vinteren, når sne og frost rammer Danmark. Der er mindre føde i naturen, og det er sværere at holde varmen.

Flere dyrearter har derfor fundet en smart løsning på dette problem. De går i vinterhi.

Nogle går i direkte dvale, mens andre skruer helt ned for energiforbruget i perioder, og sover vintersøvn.

Hvilke danske dyrearter går i vinterhi? Det ser vi på her.

Men først:

Hvad er vinterhi?

Dvale eller hi er en tilstand, som en række dyrearter bruger, for at komme igennem ugunstige vejrperioder. Dyrene sænker deres energiforbrug, nedsætter stofskifte, minimerer livsvigtige kropsfunktioner og nedsætter kroppens temperatur. De sover eller går i dvale i perioder.

Danske dyr der går i vinterhi

I Danmark har vi også flere dyrearter, som går i vinterhi. Heriblandt flere velkendte dyr, som også kan findes hjemme i haven.

Pindsvin

Et af de mest kendte dyr herhjemme som går i hi, er pindsvinet. Pindsvinet laver en rede af nedfaldne blade, mos og græs, og lægger sig i vinterdvale, når temperaturen bliver kold hen mod vinterens komme.

Pindsvinet vil under sit vinterhi, skrue helt ned for energiforbruget. Kropstemperaturen sænkes, og kan komme hel ned på kun 2 grader. Hjerterytmen sænkes fra en puls på cirka 180 til omkring 10. Det gør også at den kan nøjes med at trække vejret én gang i timen.

Hvornår vågner pindsvin fra vinterhi? Det gær det når vejrforholdene igen bliver gunstige for den. Når foråret nærmer sig, og temperaturen stiger, er det tid til at vågne op fra sit vinterdvale igen.

Hugorm og snog

De 2 danske slangearter går begge i vinterhi. De er vekselvarme, så deres kropstemperatur afhænger af temperaturen udenfor. De fortrækker til deres til deres vinterovernatningssteder i løbet af efteråret. Hugormen vil typisk overvintre i hulrum under jorden, gerne i 1/2-1 meters dybde. Her kan den ligge nogenlunde frostfrit vinteren over. Hugorm i vinterhi er i stand til at klare kortvarig frost.

Både hugorme og snige ligger ofte i vinterhi sammen med flere artsfæller. Her kan de ligge sammen med op til flere hundrede andre.

Nær foråret melder sin ankomst, vågner hugormene og snogene op fra deres vinterdvale igen.

Flagermus

Flagermus går også i vinterhi. Deres primære føde er insekter. Og da disse sjældent er vinteraktive, er der ikke føde nok til flagermusene. Resultatet er at de går i vinterhi i årets kolde måneder.

Flagermusene overvintrer gerne hule træer. Her kan mindre grupper af flagermus overvintre sammen. Kalkgruber er også et yndet sted for flagermusenes vinterhi. Eks. overvintrer der hvert år tusindvis af flagermus i Mønsted Kalkgruber og Daugbjerg Kalkgruber. Det gælder flere arter af flagermus: Damflagermus, Vandflagermus, Langøret flagermus, Brandts flagermus og Frynse flagermus.

Nogle flagermus kan finde på at gå i vinterhi i bygninger.

Hasselmus og birkemus

Nogle musearter herhjemme går også i vinterhi. De mus der går i hi er hasselmusen og birkemusen. Hasselmusen kaldes også for en syvsover, da den kan gå i vinterdvale i op mod 7 måneder. Typisk vil musen gå i hi fra oktober-november til april/maj, alt afhængigt af vejr- og temperaturforhold.

De 2 musearter bygger reder af græs, mos og nedfaldent løv. Rederne laves på steder med lav chance for frost.

Padder

Padder og frøer er også vekselvarme, og vil i de kolde måneder gå i dvale. Ofte vil padder finde gode gemmesteder på land, hvor de kan gemme sig og undgå frosten om vinteren. Nogle kan dog også overvintre på bunden af søer og vandhuller.

Og faktisk kan nogle padder godt tåle frost, og at over halvdelen af kroppen fryser.

Vintersøvn

En anden løsning end direkte vinterhi, er vintersøvn. En række dyr sover ekstra meget i løbet af vinteren, men går ikke direkte i hi. Dyrene sover ekstra meget, for at spare på energien, men laver ikke samme voldsomme fysiologiske ændringer, som de dyr der går i hi.

Hvilke dyr sover vintersøvn?

Egern går ikke i vinterhi, men kan godt finde på at sove flere dage i træk, hvis vejret er meget koldt. Men egernet vågner op efter få dage, for at finde mad. Ofte har egern lagre og forråd af mad rundt om i terrænet, så den altid kan finde føde.

Grævling sover vintersøvn i kolde perioder om vinteren. Men i milde perioder, vågner den op, og går ud for at lede efter føde. Ellers tærer den på sinde fedtreserver, som den har bygget op i efteråret.

Flere musearter sover også vintersøvn i kolde perioder.

Mårhunden som vinder mere og mere indpas i den danske natur, har lidt samme sovemønster som grævlingen. I meget kolde perioder, sover den i lang tid i dens hule. I milde perioder vågner den op og søger føde.

Undgå at forstyrre dyrene i deres vinterhi

Man kan ved et uheld komme til at støde ind i dyr, som sover vinterhi. Lad endelig dyret ligge, så det ikke vågner at dets dvaletilstand.

Eksempelvis kan et pindsvin, der vågner af sin vinterdvale for tidligt, i værste fald risikere at dø af det.

FAQ om vinterhi

Kan dyr vågne under vinterhi?
Nogle dyr kan godt vågne af deres vinterhi. Det kan være for at drikke eller tisse lidt, inden dyret går i dvale igen.

Går dyr på toilettet under vinterhi?
De fleste dyr der går i vinterhi lukker så meget ned for systemerne, at der ikke dannes mange affaldsstoffer. De kan derfor klare sig uden at gå på toilettet. Nogle mindre pattedyr kan dog godt vågne af hiet for at drikke og tisse lidt.

Spiser dyr mere inden deres vinterhi?
Ja, mange dyr spiser meget i tiden op til deres vinterhi. De skal have opbygget fedtdepoter, så kroppen har noget at tære på under vinterdvalet.