
Kraftig tåge skjuler lystbåd på havet ved Knebel Vig
Skal du orientere dig udendørs, kan tåge være meget generende. Bevæger du dig i trafikken, kan det være direkte farligt, da tæt tåge forringer din sigtbarhed.
Tåg er da derfor også en af de ting, som DMI jævnligt udsender varsler for.
Tåge er dog ikke bare til gene. Det giver også en helt anden oplevelse i naturen. Det giver både lidt mystik, da du ikke kan se så langt, og er der sol også, kan tågen give et fantastisk lysspil, som kan blive til nogle fantastiske billeder.
Bliv klogere på, hvad tåge er for noget her.
Hvad er tåge?
Tåge og dis er faktisk skyer, der blot befinder sig helt nede ved jorden. Det består meget små vanddråber, som er lette nok til at kunne rundt i luften, uden at være tunge nok til at falde som nedbør. Tåge kan opleves som en mur af hvidt, der forringer din sigtbarhed i større eller mindre grad.
Hvordan opstår tåge?
Selv vom tåge er skyer, er det ikke skyer fra himlen, der er landet på jorden. Tåge dannes derimod nede ved jorden, og det kan ske på flere måder.
Man skelner typisk mellem to slags tåge i Danmark: advektionståge og udstrålingståge.
Advektionståge
Advektionståge dannes når fugtig og lun luft strømmer hen over en kølig overflade. Det kan være både jordoverfladen eller havet, som udgør den kolde overflade.
Denne luft bliver så afkølet til dugpunktsstemperaturen, som er den temperatur, der gør at vanddamp begynder at fortættes. Derved opstår der tåge.
Dugpunktstemperaturen er den temperatur som luften skal afkøles til, for at være mættet med vanddamp. Dugpunktstemperaturen er ikke en fast temperatur, men svinger meget af afhængigt af lufttemperatur og luftfugtighed.
Udstrålingståge
Udstrålingståge er det du typisk oplever som tågeklatter, der ligger i terrænet. De ses i eksempelvis lavninger og nær søer, moser og åer.
Denne tåge dannes typisk i vindstille og klart vejr. Udstrålingen er når varmen forlader jorden, i den periode hvor solen ikke er på. Altså aften, nat og de tidlige morgener.
Når lufttemperaturen falder til dugpunktstemperaturen, vil den kunne begynde at fortætte. Derved opstår der tåge.
Det ses ofte nær steder med højere fugt i luften. Eksempelvis ved søer, moser og åer.
Desuden findes der også ortografisk tåge. Det opstår når fugtig luft strømmer op over en kraftig stigning i terrænet. Det ses ved bjergsider og lignende, hvor den opstrømmende luft kan afkøles og fortættes til tåge op ad bjergsiden.
Mosekonen brygger og sørøg over havet
Når luft over vandoverfladen bliver koldere end vandtemperaturen, kan tågen dannes lige over vandoverfladen. Derved ligner det næsten, at der kommer røg op af vandet. Dette fænomen har lagt navn til det velkendte udtryk: når mosekonen brygger.
Det samme fænomen kan forekomme ude over havet. Hvis luft strømmer ud over en kold vandoverflade, kan det fortættes som blandingståge. Her kaldes det sørøg eller havgus.
Ved pålandsvind kan havgus drive ind over land.
Hvad er forskellen på tåge og dis?
Hvis du oplever forringet sigtbarhed, men denne stadig er mere end 1.000 meter, kaldes dette for dis. Er sigtbarheden under 1.000 meter, er betegner man det som tåge.
Sigtbarhed | Betegnelse |
> 1.000 meter | Dis |
< 1.000 meter | Tåge |
< 100 meter | Tæt tåge |
Endvidere findes også begrebet rimtåge. Rimtåge opstår når temperaturen i tågen er under frysepunktet. Derved afsættes der rim fra tågen. Deraf navnet: rimtåge.
Dis opleves ofte som noget langt væk, der lige skal “brændes af”, så solen kan komme til at skinne igennem. Men dis kan opstå på alle årets dage.

Kraftig tåge skjuler lystbåd på havet ved Knebel Vig

Tåge over søen ved Gjellerup Enge

Morgendis over søen når mosekonen brygger

Mosekonen brygger en tidlig morgenstund