Alle dyrene i skoven laver lort. Og dyrelort kan se meget forskelligt ud. Vil du vide, hvilket dyr der har lavet lorten? Bliv klogere på dyrelort her.
Når du opholder dig i skoven, vil du næsten uundgåeligt støde ind i dyrelort (ekskrementer). Og det kan være et glimrende samtaleemne, når du har børnene med i skoven. Det er både spændende, lærerigt, og også lidt sjovt, at se på lort. Specielt mindre børn, vil synes at det er sjovt at tale om lort.
Men hvem mon har lagt lorten, som I finder i skoven?
Herunder prøver vi at tage et kig på, hvilken slags dyrelort, I kan støde på i skoven. Eller måske der også er en dyrelort i haven? Lortens udseende kan fortælle både om dyret er planteæder eller kødæder, om det er et stort dyr eller et lille dyr, og hvad dyret har spist.
Hvad består dyrelort af?
Lort består af de dele af føden, som både dyr og mennesker, ikke har kunnet fordøje. Det er de faste affaldsstoffer, som dyrets krop ikke har optaget. Det kan være pels og hår, plantedele, knoglerester, sten fra bær, insektdele og meget andet.
Dyrelorten består desuden af både levende og døde bakterier, og kan også have parasitter som bl.a. kan smitte mennesker. Det sidste gælder for lort fra rovdyr. Her skal du ikke røre det med fingrene, men bruge nogle grene eller handsker.
Lad os kigge på de forskellige dyregrupper, som du typisk vil kunne finde afføring og ekskrementer fra i skoven.
Rævelort viser hvad ræven har spist.
Rovdyr lort
Lort fra rovdyr er ofte det mest spændende at finde, da der her kan være spor fra deres byttedyr. Her vil I kunne finde rester som pels og hår, fjer, insektrester og knogler eller knoglestumper. Rovdyrlort vil typisk have en meget mere skarp lugt, end lort fra planteædere.
NB! Vær opmærksom på at rovdyr lort kan indeholde parasitter. Undlad derfor at komme i kontakt med det. Brug en frysepose, plastikhandsker eller et par grene, hvis I vil undersøge det nærmere. Så undgår I smitte med parasitterne.
De typer dyrelort fra rovdyr, som I oftest vil kunne støde på er:
Rævelort er noget af det dyrelort, som du oftest vil kunne finde i skoven. Ræven bruger sin lort til at markere sit territorium, og vil ofte skide oven på store sten, træstubbe og lignende, hvor du nemt kan se det. Rævelort er typisk op mod 10 cm lange, og indeholder ofte både pels og hår, skaller og andre rester fra insekter, sten fra bær, småknogler fra mus og lignende.
Grævlingelort minder om rævelort. Men den store forskel er, at man sjældent vil støde på det oven på jorden. Grævlingen laver nemlig et slags latrin. Den graver et aflangt hul på omkring 10 cm dybde, hvor den ligger sin lort.
Ulvelort er sjældent, men kan findes visse steder i landet. Ulvens lort er en stor lort på op mod 30-50 cm længe (udstrakt). Ulvelort er lidt mere klumpet end en hundelort, og vil indeholde spor af pels og hår fra hjorte. Farve og tekstur kan variere meget, lige fra sort til næsten helt hvide, da ulvene spiser knogler fra dyr.
Hundelort ses også i skoven, da nogle hundeluftere ikke får samlet op efter hunden har klaret sine sager. Hundelort er en meget ensartet pølse på 20-30 cm eller mere. Har man først prøvet at træde i en hunde lort, er man ikke i tvivl. Hundelort stinker helt forfærdeligt.
Mårhundelort ligger ofte mange samlet, da den laver latriner, områder, hvor den skider mange gange. Mårhunden er altædende, og dens lort vil typisk være 10-15 cm lange og uens i struktur. Mårhundelort kan indeholde spor af hår, knogler, bær, insekter m.v.
Pindsvinelort er typisk 3-4 lange og meget mørke i farven. Pindesvinets lort ses ofte indeholde skaller fra insekter og små rester af sneglehuse. Er du heldig, kan du også støde på dem hjemme i haven.
Mårlort minder lidt om rævelort, men er mindre og smallere. Ligesom ræven, ynder måren at placere sin afføring til frit skue på forhøjninger, så dens konkurrenter kan se hvor dens territorium er.
Flagermuslort laver mindre aflange lorte, som hovedsageligt består af skaller og andre insektdele.
Rådyrlort er næsten runde og ligger i bunker i skovbunden.
Planteæder lort
Dyrelort fra planteædende dyr er ofte lette at adskille fra lort fra rovdyr. Tit er planteædernes lorte runde, med en lille spids og er ofte flertallige. Deres afføring vil tydelige vise spor fra græs og andre plantedele.
Hjortelort er typisk næsten helt runde og mørkebrune eller næsten sort i farven. Det gælder alle de 4 danske hjortearte. Rådyrlort, krondyrlort, dådyrlort og sikalort, ligner hinanden meget, men varierer i størrelse alt efter artens størrelse.
Harelort er grønbrunlige næsten helt runde lorte, som tydelige består af græs og plantedele. Haren spiser desuden sine egne lorte én gang, for at kunne optage vitaminer og proteiner fra dens føde.
Hestepærer kan du også støde på skoven, ofte på stierne, hvor de kan ligge i dynger med mange pærer samlet. Hestepærer er typisk lysebrune og med meget tydelige græs- og planterester i. Størrelsen er 5-10 cm pr. “pære”.
Egernlort er ofte lysebrune i farven, og på 1-2 cm, med en lille spids i den ene ende. Ekskrementer fra egern vil dog ofte være svære at opdage, da de vil ligge meget spredt. Egernet er ikke udelukkende planteæder, men kan tage insekter, fugleunger og lignende. Så egernlort kan indeholde spor af hår og insektskaller.
Muselort er små aflange pølser, oftest mest brunlige til mørkebrunlige i farven. Muselort er typisk mindre end 1 cm lange. Er de små pølser længere end 1 cm, vil det ofte være rottelort i stedet.
Fuglelort
Fugleklatter kan du også finde i skoven. Fugleklatter er dog svære at adskille fra hinanden. Fugleklatter fra rovfugle, vil typisk være meget flydende, og klasker og flyder ud, der hvor de rammer.
De fleste andre fugle laver lidt mere faste klatter, som ligger spredt ud på jord og blade.
Uglegylp kan du også støde på i skoven. Det er ikke lort, men de dele af føden, som uglen ikke kan fordøje. Disse gylpes op, og ligger ved træer som klatter. Her kan du ofte se rester af pels og knogler fra mus og mindre pattedyr. Andre rovfugle som ørne, høge og krager, gylper også.
