Et bålstativ gør madlavning over bål meget nemmere. Du får en bedre arbejdshøjde, bedre sikkerhed og kan med bålstativer bedre justere varmen på gryde, rist eller pande.
Hvis du vil lave mad over bål, enten på shelterturen eller hjemme i haven, kan et bålstativ anbefales. Med et bålstativ kan du nemmere flytte rundt på gryde eller pande, få en bedre varmestyring og mindre risiko for væltet køkkengrej. I denne guide får du hjælp til valg af bålstativ.

Bålstativer med pande og gryde
Hvad er et bålstativ?
Et bålstativ er et stativ, som du kan bruge til madlavning over bål. På stativet kan der typisk ophænges pande, gryde, rist eller kedel, som nemt kan justeres ift. varmen fra bål og gløder. Et bålstativ er flytbart, og dermed nemt at medbringe på lejr- og shelterture.
Fordele med et bålstativ
Der er nærmest kun fordele ved at bruge et bålstativ, kontra bruge gryder og pander direkte på bålet.
- Bedre varmestyring. Bålstativet er flytbart og justérbart. Så du kan nemt flytte det væk fra direkte ild, eller justere højden over bålet.
- Bedre arbejdshøjde. En hævet gryde eller pande, giver dig en bedre arbejdshøjde, når du laver mad over bålet.
- Bedre sikkerhed. Med lidt mere afstand til ilden, får du bedre sikkerhed med brug af et bålstativ. Du roder ikke direkte rundt i ilden, med har noget frihøjde ned til bålet.
- Bedre stabilitet. Dit grej hænger stabilt i et bålstativ, og du risikerer ikke så nemt, at din bålgryde eller bålpande vælter.
- Beskyttelse af dit bålgrej. Ikke alle gryder og pander kan tåle at stå direkte på ild. Med at bålstativ hæver du det op over ilden, og får dermed mindre varmepåvirkning.
- Fleksibilitet. Bålstativet kan bruges til mange ting. Bålgryder, bålpander, grillrist, kaffekedel m.v.
Bålstativet er ikke et must, men er VERY nice to have. Det tager din madlavning over bål til et helt andet niveau.
(indeholder annoncelinks)
Typer af bålstativer
Der findes en række forskellige typer af bålstativer. Fælles for dem er at du hæver dit grej over bålet. Og så skal det helst også kunne flyttes og foldes sammen, så du nemt kan medbringe det på dine shelterture.
Herunder kigger vi på nogle af de typer bålstativer der findes.
Trebenet bålstativ
Det trebenede bålstativ er et klassisk stativ, hvor din gryde eller pande hænger ned fra toppen af stativet. Bålstativet har typisk en række kæder, som dit grej hænges op i. Dermed kan du justere højden over bålet, ved at flytte krogene op og ned af kæderne.
Det trebenede bålstativ kan nemt flyttes, og ydermere har mange af dem også mulighed for at rykke benene udad eller indad, så du også på den måde kan styre højden. Samme funktion gør det også muligt at tilpasse bålstativet til forskellige størrelse bålpander. En stor lande kræver mere spredte ben på bålstativet, mens en smallere pande kan udnyttes med mere samlede ben, der så giver dig mere frihøjde til at justere ift. varmen.
Bålstativet kan nemt flyttes rundt, så du kan have det over ilden, eller i udkanten af bålstedet, hvis der skal lidt mindre blus på.
Det trebenede bålstativ kan nemt pakkes sammen, ved at klappe benene ind. Så kan det nemt medbringes til og fra bålpladsen.
Bålrist stativ
Bålstativer fås også som bålriste med ben. Her får du et lidt mere stationært bålstativ, med en fast højde over bålet. Stativet kan dog flyttes ind og ud af bål og gløder, så du på den måde kan justere varmen.
Bålriste vejer ikke så meget, og er nemme at medbringe på shelterpladsen..
Bålanker
Et bålanker (fire anchor) er étbenet bålstativ, som stikkes ned i jorden ved bålstedet. På bålstativet sidder et antal arme, som kan svinges ind over bålet.
På den kåde kan du nemt justere varmen. Armene kan typisk rykkes op og ned også, så du får flere muligheder for varmepåvirkning.
Armene kan fås som kroge til ophæng af gryder, kedler og pander, og også arme med grillrist på til nem grillning over bål.
Kompakt bålstativ
I de senere år er der dukket mange forskellige typer kompakte bålstativer frem. Mini bålstativer, eller lommekomfurer, som næsten ingenting fylder og vejer, og kan klappes helt sammen under transport. Et letvægts bålstativ kan både være et mini trebensstativ eller et minikomfur der samles
De er rigtigt fine til mindre ture eller vandreture, hvor det gælder om at minimere vægten på ens oppakning.
Hvilket bålstativ skal jeg vælge?
Hvilken type bålstativ du skal vælge, afhænger af hvad du vil bruge det til, og ikke mindst hvorhenne og hvor mange der skal kunne laves mad til.
Skal du på vandretur, giver det ikke mening at slæbe 5-10 kg bålstativ med på turen. Her giver det mening at overveje et kompakt bålstativ, eller måske et letvægts trebenet bålstativ i lille skala.
På shelterturen kan du godt opgradere lidt. Her kører man ofte relativt tæt hen til shelterpladsen, og kan så bedre medbringe lidt tungere grej. Et godt bålstativ og måske en gryde, pande og en rist.
Hjemme ved bålstedet i haven, kan du have det helt store grej, da du ikke på samme måde skal slæbe bålstativ og udekøkkengrej.
Hvor mange personer skal der laves mad til, er heller ikke helt uvæsentligt ift. valg af bålstativ. Skal du lave mad til mange skal du enten have plads til en stor bålpande eller bålgryde. Eller overveje flere stativer. Et stort trebenet bålstativ kan være en fordel her, eventuelt kombineret med andre stativer, så du kan have gang i mere køkkengrej på én gang.
Prisen har selvfølgelig også betydning. Skal det være en lille billig model, eller en mere solid model, der holder til mange års brug.
(indeholder annoncelinks)
Hvad koster et stativ til bål?
Prisen for et bålstativ svinger meget. Mange faktorer spiller ind, her i blandt størrelse, materialer, kvalitet og funktioner.
Du kan finde helt billige bålstativer til 50-100 kr, og så går de ellers helt op til 1.000 kr eller mere, for de store solide modeller.
Du kan også investere i et helt bålsæt, hvor du får stativ, rist, pande og gryde i ét sæt. Det kan sagtens koste 1-2.000 kr. eller mere.
Har du ambitioner om at lave meget mad over bål, og tage på mange ture, giver det god mening at købe et af de bedre sæt i god kvalitet og med mange muligheder. Her kan du også finde en masse ekstra grej, som passer til lige netop det bålstativ. Kig efter mærker som eksempelvis Bon-fire eller Petromax, som begge har et stort udvalg af muligheder til madlavning over bål.
Bon-fire bålstativ
Bon-fire er et kendt outdoor brand, som laver rigtigt meget lækkert bålgrej. Også bålstativer. I deres serie af bålgrej finder du et super godt trebenet bålstativ, hvor du med kæder kan hæve og sænke gryde, rist eller pande, så du på den måde kan justere varmen under madlavning.
Du kan købe et Bon-fire bålstativ alene, eller vælge et bålsæt, hvor du får bålstativ, rist og gryde/pande som et sæt. Det er super godt til at komme i gang med dit bålkøkken. Både hjemme i haven eller til at medbringe på dine shelterture.
Petromax bålstativ
Petromax er et af de førende mærker indenfor udstyr til madlavning over bål. I deres udvalg er både trebenede bålstativer, bålanker og bålbroer. Og ikke mindst et stort udvalg af tilbehør til bålkøkkenet.
Køb delene hver for sig, eller investér i et Petromax bålsæt både stativ og tilbehør.
DIY bålstativ
Du kan også vælge den sjove løsning, og lave dit helt eget bålstativ. Et hjemmelavet bålstativ af tre grene, kan fungere glimrende, når du er på vildmarksture eller spejderture. Dog husk at det skal være stabilt, så du ikke risikere at det vælter.
Men princippet er simpelt. Find 3 gode solide grene, og bind dem sammen i toppen. Lav gerne en gast opstilling, så du kan binde dem stramt sammen. Her må du nok give køb på, at du ikke kan justere højden undervejs, ved at flytte benene ud og ind.
Hæng en kæde ned fra toppen med en krog i enden. Og du har nu et smart, nemt og billigt bålstativ, hvor du kan hænge en gryde op.
FAQ om bålstativer
Kan alle gryder og pander bruges over bål?
Det er ikke alle gryder og pander, der kan holde til brug over bål. Sørg for at anvende støbejern eller køkkengrej beregnet til madlavning over bål.
Kan man grille med et bålstativ?
Du kan sagtens bruge et bålstativ til at grille med. Ved at hænge en bålrist op, kan du bruge det som en grill.