Når man snakker om, hvor godt træ kan brænde, kan man bruge brændets brændværdi som måleegenskab. Men hvad er brændværdi, hvorfor har det betydning for dit bål, og hvilket træ har højest brændværdi? Det ser vi på i denne artikel.
Skal du lave et bål til eksempelvis madlavning, er det ikke helt ligegyldigt, hvor godt træet brænder. Det samme gælder for brænde til pejse og brændeovne. Noget træ brænder længere tid end andet. Her kan man tale om træets brændværdi.
Hvad er brændværdi?
Brændværdi i træ er en defintion af, hvor meget varme du kan få, ved en fuldstændig afbrænding af 1 kg af træet. En høj brændværdi betyder derfor, at du får mere varme ved afbrænding af dette brænde, end ved at bruge træ med lav brændværdi.Det betyder også at træ med lav brændværdi, jo så også brænder hurtigere end træ med høj brændværdi. Det er relevant viden for dig der laver bål, og laver mad over bålet.
Træ med lav brændværdi er godt til optænding, mens brændet med høj brændværdi, brænder længere, givere mere varme og gode gløder.
Brændværdi angiver hvor meget brændet fylder
Helt grundlæggende får du cirka samme energimængde ud af træ, uanset hvilke træsort der er tale om. Med andre ord får du altså cirka samme mængde energi ud af 1 kg bøg, som du får ud af 1 kg lind.
Forskellen er dog, at træet ikke fylder det samme. Nogle træsorter har højere rumtæthed end andre. 1 kg bøg fylder eksempelvis mindre end 1 kg lind.
Så brændværdi er med andre ord, et udtryk for hvor meget brændet fylder.
Hvilket træ har bedst brændværdi?
Det træ med den bedste brændværdi, er det træ med den højeste rumtæthed. Det er typisk også de hårde træsorter, hvor de mere bløde træsorter, har en lavere rumtæthed.
Avnbøg, bøg, ask og eg ligger i toppen her, mens lind, gran og poppel hører til i den nedre ende.
Brændværdi tabel over træ
Herunder kan du finde en tabel med brændværdier på de mest brugte træsorter til brænde. Her får du også en værdi for kløvelighed og glødeevne.
Træsort | Rumtæthed (Kg. tørt træ pr. m3) |
Kløvelighed * | Glødeevne ** |
Avnbøg | 640 | 4 | 5 |
Bøg | 580 | 3 | 5 |
Ask | 570 | 3 | 4 |
Eg | 570 | 2 | 5 |
Elm | 565 | 4 | 3 |
Birk | 540 | 4 | 4 |
Ahorn | 500 | 3 | 4 |
Bjergfyr | 490 | 4 | 3 |
Pil | 460 | 2 | 1 |
El | 440 | 2 | 2 |
Lærk | 430 | 2 | 2 |
Skovfyr | 430 | 2 | 2 |
Lind | 420 | 2 | 2 |
Gran | 370 | 2 | 1 |
Poppel | 370 | 1 | 1 |
* Kløveligheden angiver hvor let kløveligt træet er. Højere værdi (1-5) er sværere at kløve.
** Glødeevnen angiver hvordan glødetiden i træet er. Højere værdi (1-5) betyder lang glødetid.
Fugt påvirker træets brændværdi
Skal du sammenligne brændværdien i træ, er det dog også vigtigt at vide, hvor meget vand træet indeholder. Altså hvor tørt brændet er. Brændværdien påvirkes af mængden af fugt i træet.
Træstykker med højt vandindhold, vil derfor ikke give dig så meget varme, som træ med lavt vandindhold. Køber du brænde til dit bål eller brændeovn, kan du derfor med fordel vælge træ med lavt vandindhold. Så får du mere varme. Alternativt skal du selv tørre træet i længere tid, så du får lavere vandindhold.
Træet kaldes for tørt, når det når ned på en fugtighed på 18% eller lavere. Herved udnytter du energien optimalt. En yderligere fordel,ed tørt brænde er, at det ikke udvikler så meget røg. Det er værd at tage med i valg af brænde, når du skal lave mad over bålet.
Tørrer (lufttørrer) du selv dit træ, skal du som tommelfingerregel have fyrretræ liggende til tørring et halvt år (sommerhalvår), mens de massive løvtræssorter skal ligge til tørring i mindst halvandet år.
Hvilket træ giver dig mest brændværdi for pengene?
Skal du købe dit træ til bål, kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der præcist giver dig mest værdi for pengene. De massive træsorter, med høj brændværdi, er typisk dyrere end de lettere træsorter. De holder også længere.
Til madlavning over bål, kan de hårde træsorter dog nok give dig mest værdi. Her får du gode langvarige bål med gode gløder. De lettere brænder hurtigere og giver dig kortere tid til madlavningen. Alene af den årsag, vil de hårdere træsorter med højere brændværdi, nok være et godt valg.
Men brændeprisen og eventuelle tilbud på brænde, kan godt gøre det attraktivt med lettere sorter.