Prepping liste: Sådan forbereder du dig bedst på katastrofer og nødsituationer

Prepping er blevet et højaktuelt begreb. Med Ruslands krig i Ukraine, ulmer der en trussel om at denne breder sig. I denne prepper liste, får du vores bud på, hvilket lager du skal have i tilfælde af krig, og hvad du bør have i et nødberedskab i hjemmet.

Prepping handler om at være forberedt på enhver form for katastrofe eller nødsituation.
Det handler om at opbygge en række færdigheder og ressourcer, så du kan klare dig selv og din familie i tilfælde af katastrofer, naturkatastrofer, politisk uro, krig, pandemier eller andre kriser.

I denne artikel vil vi se nærmere på de vigtigste elementer af prepping, samt give tips til at blive bedre forberedt. Vi kigger på bl.a. prepping mad, overlevelsesudstyr og generelle tips, du kan bruge til forberedelse af krisesituationer.

Hvad er prepping?

Prepping kan defineres som processen med at forberede sig på uforudsete situationer og kriser. Det inkluderer krisetider, krig, naturkatastrofer eller politisk kaos. Prepping fokuserer på at have de fornødenheder til rådighed for overlevelse i en krise og involverer typisk food prepping og opbygning af lagerbeholdninger.

Formålet med prepping er at minimere risikoen for skade i en nødsituation ved at være klar til enhver situation. Det indebærer ofte planlægning, træning og forberedelse af både mentale og fysiske aspekter samt besiddelse af vigtige fornødenheder såsom mad, vand og andre livsvigtige ressourcer.

Det overordnede mål er selvfølgelig, at du og din familie skal kunne klare sig igennem en krisesituation. Sikre jeres overlevelse.

Ved at være forberedt kan man minimere risikoen for skader og tab af liv.

Hvad skal du preppe dig til?

Det er jo ikke helt til at vide, hvad præcis vi kan komme ud for. Men der er dog ting, som man vil forvente kan forsvinde i kortere eller længere perioder. Prepping handler i høj grad om, at forberede sig til at kunne håndtere dette.

Det kunne være at:

• Varme og elektricitet forsvinder
• Der er ikke længere vand i vandhane og wc
• Supermarkederne er lukkede eller står uden mad og varer
• Betalingssystemerne er nede
• Medicin og medicinsk udstyr er ikke tilgængelige på apoteker
• Både mobilnetværket og internet er ned
• Mangel på benzin og brændstof

Alle ting vi i hverdagen tager for givet, men vil savne og give store problemer for os, hvis de ikke muligheder. Selv i kort tid.

De vigtigste elementer af prepping

Når det kommer til prepping, er der visse elementer, der er afgørende for at kunne klare sig i nødsituationer. Det første af disse elementer er mad og vand. Sørg for at have en pålidelig kilde til rent drikkevand og opbevar holdbare fødevarer med lang holdbarhed.

Det andet essentielle element i prepping er shelter og varme. Uanset om du bor i hus, har brug for et telt eller et husly bygget af naturlige materialer, skal du sørge for at have noget, der kan beskytte dig mod vejret og holde dig varm om natten. Samtidig bør du også have adgang til en pålidelig varmekilde som f.eks. brændeovn eller gasovn.

Vand
Vand er afgørende for at bevare din sundhed og trivsel i en nødsituation. Vand er noget af det a solur vigtigste overhovedet. Uden vand, overlever man ikke.

Når du forbereder et nødberedskab i hjemmet, er det derfor vigtigt at tænke ind, hvad du gør, hvis vandforsyningen ryger. Her er et lager af vand vigtigt. Både vand til at drikke, men også til madlavning og sanitet.

Som tommelfingerregel, skal man bruge cirka 3 liter vand pr. person pr. dag. Anbefalingen er, at man har vand til at kunne klare sig i 72 timer. Du kan selv gange op, hvor meget vand du bør have derhjemme så.

Sørg gerne for at have rent vand på flasker, og hav nogle tomme beholdere klar til opfyldning. Man kan eks. købe sammenklappelige vanddunke til camping og outdoor ture. De fylder ikke meget, og kan hurtigt fyldes, hvis det bliver nødvendigt under en krise.

Rent vand holder sig i princippet næsten uendeligt. Stil det mørkt og køligt, for bedste kvalitet.

Vandrensning
Muligheden for at rense vand, er også en vigtig del af prepping. Du kan rense vand ved hjælp af forskellige metoder, herunder kogning, filtrering eller brug af kemikalier. Sørg for at have det nødvendige udstyr, og tag kun vand fra pålidelige kilder.

Regnvand er som udgangspunkt en sikker vandkilde, med minimal forurening i. Så du kan opsamle drikkevand, når det regner. Undlad at samle det op fra tage o.l., da der kan være skadelige stoffer i så.

Kogning af vand slår de fleste bakterier og vira ihjel, men kræver adgang til varmekilde. Er strømmen røget i hjemmet, er du måske nødt til ar spare på dine opvarmningsressourcer.

Vandfiltreringssystemer kan derfor være en smart ting i dit prepping lager. Det kan enten være filtersystem som Lifestraw eller Sawyer, eller kemisk rensning med tabletter med kemikalier i.

(annoncelinks)

Mad

Food prepping og opbevaring af mad er også en vigtig faktor i prepping. Et lille forrådslager kan sikre, at I kan klare jer et stykke tid, hvor der måske ikke er nem adgang til supermarkeder og indkøb.

Det er bedst at opbevare tørret mad og konserverede fødevarer såsom dåsemad. Langtidsholdbar mad, som ikke kræver opbevaring på køl eller frys. I mange krisesituationer, er strømmen nok en af de ting der ryger, og derfor skal du tænke ind, at du både skal kunne opbevare mad uden strøm, men også tilberede strøm uden adgang til elektricitet.

Mad med lang holdbarhed, er derfor en vigtig ting i dit personlige nødberedskab.

Overvej bl.a. at have følgende i dit nødlager:

• Knækbrød og kiks
• Pasta, ris, nudler, kartoffelmospulver
• Havregryn
• Tørrede færdigretter
• Linser og bønner – tørrede og/eller på dåse
• Grøntsager på dåse
• Pålæg på tube / dåse
• Konserves
• Honning og sirup
• Kaffe, te, pulverkakao
• Salt
• Sukker
• Chokolade, nødder, tørret frugt
• Energi- eller müslibarer

Se flere eksempler på langtidsholdbare fødevarer her

(annoncelinks)

Supplerer du det med de varer, som I ofte bruger, vil I være velforsynet både i kortere og længere perioder.

Det kunne være:

• Kartofler, kål, gulerødder og andet grønt
• Brød
• Mælk, havremælk, sojamælk
• Olie til madlavning og stegning
• Gær/tørgær
• Mel
• Smør
• Æg
• Juice
• Andet…

TIP! Mange af disse fødevarer bruges jo jævnligt. Sørg for at bruge af din nødforsyning, og udskift med nyt af samme vare. Så er du sikret længst mulig holdbarhed.

I længerevarende kriser, kan det måske blive nødvendigt at jage eller fiske efter din egen mad. Jagt og fiskeri kan være vitale færdigheder i en nødsituation, men det kræver træning og øvelse. Tag kurser så du kan lære mere om sikkerhed, reguleringer samt teknikkerne bag jagt/fiskeri under stressede situationer. Jagttegn og fisketegn er nødvendigt her i Danmark, hvor man ikke bare kan købe jagtvåben.

Men ift. fiskeri, kan alle være med. Overvej derfor at haven en fiskestang og lidt fiskegrej derhjemme.

Varme
Dit hus eller lejlighed består forhåbentligt, og kan sikre dig mod vind og vejr. Og sikrer dig også mod kulde. Men hvis nu varmekilden står af, hvad gør du så? Ingen fjernvarme, ingen strøm og ingen varme på radiatorerne. Det kan blive et problem i løbet af vinteren.

En brændeovn eller gasovn, kan være livsnødvendigt i sådan en situation. Og et brændelager eller ekstra gasflasker, kan derfor være gode at have stående på lager.

Sørg for at I altid har:

• Varmt vintertøj – jakker, huer, handsker
• Tæpper
• Liggeunderlag
• Soveposer
• Stearinlys
• Tændstikker og lighter

Sikkerhed og forsvar
Selvforsvarsteknikker, samt planlægning af flugtveje er vigtige aspekter af prepping. Sikringen af vores personlige sikkerhed i nødsituationer kan være afgørende for at overleve. Her er nogle tips til hvordan man bedst kan forberede sig inden en krise opstår:

• Lær selvforsvarsteknikker og øv dem regelmæssigt
• Lav en detaljeret plan for eventuelle flugtruter
• Aftal med familie og venner, hvor og hvordan I kan holde sammen

Det skal nævnes at det også er vigtigt at have et klar kommunikationssystem med din familie, venner eller naboer under krisetider.

Kommunikationsmuligheder og strøm
Er internet og/eller mobilnetværk nede, er det svært at kommunikere med familie og venner. Og ikke mindst holde sig opdateret på krisesituationen.
Er der heller ikke strøm i stikkontakten, kan du heller ikke længere lade dine enheder op. Prepping til dette scenarie kan gøre, at du lettere kan holde dig orienteret og kommunikere.

Overvej:

• Nødradio med FM kan holde dig opdateret på krisesituationen
• Powerbank kan hjælpe dig med at holde strøm på enhederne
• Eventuelt en powerbank med solcelleopladning
• Lommelygte og batterier er også altid gode at have liggende
• En generator kan hjælpe dig med nødstrøm

Førstehjælp
En grundlæggende viden omkring førstehjælp, kan være uvurderlig i krisesituationer. Overvej et førstehjælpskursus, så hele familien er forberedt.

Sørg desuden for at have en god førstehjælpskasse derhjemme, med de mest grundlæggende ting i.

Husk bl.a.:

• Medicin (hvis I er afhængig af personlig medicin)
• Plaster
• Bandage
• Gummihandsker
• Spritservietter til desinfektion
• Håndsprit
• Strips til sårlukning
• Rensevæske (saltvandsopløsning) og øjenskyl
• Saks
• Pincet
• Panodil (hovedpinepiller/smertelindring)
• Antihistaminer
• Ispose
• Brandsår gel
• Termisk tæppe

Beredskabsforbundets prepping liste

Beredskabsforbundet har udgivet en liste over de forsyninger, som de anbefaler, at man har på lager derhjemme, for at kunne klare sig i tsre døgn.

• Vand! (tre liter vand pr. person pr. døgn)
• Dåsemad, brød, havregryn (helst mad som ikke kræver opvarmning)
• Medicin
• Stearinlys/lighter
• Lommelygte
• Batterier/powerbanks
• Batteridrevet radio
• Varmt tøj
• Sovepose/tæpper
• Førstehjælpssæt
• Desinficerende håndsprit/vådservietter
• Kontanter

Læs mere på beredskabets hjemmeside

Svenske anbefalinger til nødberedskab

Skeler vi mod Sverige, har myndighederne i årevis opfordret landets borgere, til at have et nødberedskab og nødlagre derhjemme, i tilfælde af krisesituationer.

Her kommer de med prepping anbefalinger til mad, vand, varme m.v.

Du kan se en PDF med de Svenske anbefalinger til nødberedskab her.

Hvad nu hvis?

I Danmark er der pr. 15/6-2024 kommet en række anbefalinger fra Forsvarsministeriet.

De lyder:

• 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn
• Vand til husdyr i husstanden
• Mad til 3 døgn. Der er langtidsholdbar og let at tilberede – også uden el
• Nødvendig medicin for personerne i husstanden
• Førstehjælpskasse
• Evt. jodtabletter til personer under 40 år, samt gravide og ammende
• Toiletpapir
• Hånddesinfektion
• Bleer, bind/tamponer eller andet relevant
• Tæpper, dyner og varmt tøj, så I kan holde varmen
• Powerbank eller batteripakke til mobiltelefon o.l.
• Lommelygte
• Batterier i forskellige størrelser
• Fysiske betalingskort (husk pinkode) og kontanter i mønter og små sedler
• Evt. stearinlys og tændstikker
• FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller

Læs mere hos Beredskabet. Se også den officielle folder her.

Inden de danske myndigheders officielle anbefalinger kom frem, har organisationen Folk & Sikkerhed, taget initiativ til at udarbejde en folder, som er blevet uddelt på Bornholm.

I Hvad nu hvis? folderen er der gode råd til forberedelse derhjemme, så man kan klare sig selv i korte eller længere perioder.

Folderen kan du finde her.

Hvilke kriser og mulige nødsituationer kan der opstå?

Krig er ikke den eneste krise, der kan opstå, hvor der måske er begrænset adgang til mad, vand og strøm. Der findes en række scenarier, som kan påvirke din hverdag. Det kan være både store og små ting, som giver en kort eller længerevarende krise

• Pandemier
• Krig
• Terrorangreb
• Naturkatastrofer
• Strejker
• m.v.

Varslingssignal og orientering

I Danmark har vi et landsdækkende netværk af varslingsmaster, som bliver brugt i nødsituationer. Det kan være både landsdækkende og lokalt, at der afgives et varsel. Det bliver brugt til bl.a. brand, eksplosion, ekstreme vejrforhold eller miljøforhold, nedbrud på samfundskritiske systemer, krig, ulykker og andre katastrofer.

Myndighederne vil kunne varsle befolkningen via de fysiske varslingsmaster (sirenerne), TV, radio, hjemmesider og sociale medier. Endvidere vil nyere telefoner kunne modtage varslingen direkte derpå, uden forudgående download af app. Dette sker via S!RENEN.

Det fysiske varslingssystem, sirenerne, har to sirenesignaler. Et varslingssignal og et afvarslingssignal.

Du har næsten med garanti hørt dem, da de hvert år bliver testet den første onsdag i maj kl. 12:00.

Varslingssignalet
Ved varslingen vil du høre at tonen stiger hurtigt og falder hurtigt igen. Varslingssignalet bliver gentaget fire gange og varer i alt 45 sekunder.

Hvis du hører det, skal du:

• Gå indenfor
• Luk vinduer og døre
• Søg informationer hos DR1, TV 2, radio eller S!RENEN på din telefon

Afvarslingssignalet
Afvarslingssignalet angiver, hvornår det pågældende varsel er ovre.
Ved afvarslingen hører du én lang tone, der varer i alt 45 sekunder. Herefter kan du fortsætte med dine normale gøremål.

Bliv klogere på Danmarks varslingssystem her.