Snobrød er en klassisk bålaktivitet. Nemt og hyggeligt for både børn og voksne. Og til det skal der bruges snobrødspinde. Dem kan I lave selv eller købe færdige. Se hvordan I gør i denne guide til snobrødspinde.
Det er super hyggeligt at bage snobrød sammen med børnene. Og det er en fin aktivitet, de nemt kan være med til. Børnene kan sagtens være med til at lave snobrød, både bagning og i høj grad også i forberedelsen.
Måske skal de lave deres egne snobrødspinde?
Det kan være en god aktivitet hvis I er på lejrtur eller sheltertur. Gå en tur ind i skoven og kig efter egnede pinde og grene, som I kan lave jeres egne snobrødspinde af.
Det kan give oplevelsen et ekstra nøk opad, når børn skal lave deres egen pind til snobrød. De kan blive endnu mere engagerede i jeres lille projekt.
Hvilke grene er gode til snobrødspinde?
Mange af de grene du kan finde i skoven, kan bruges til hjemmelavede snobrødspinde. Grene fra løvtræer er de bedste til snobrødspinde. Gode træsorter til at bruge er eksempelvis bøg, eg, el, ahorn, birk, hassel, pil og grene fra frugttræer.
Disse er nemme at snitte til og pille barken af, så du ikke får skidt på dit snobrød. Desuden afgiver de heller ikke smag til snobrødet.
Er der træsorter der ikke dur til snobrødspinde?
Der er flere træsorter som ikke dur til brug som snobrødspinde. Nogle afgiver grim smag, mens andre kan være giftige.
Grantræ dur som udgangspunkt ikke som snobrødspinde, da de ofte har et højt indhold af harpiks. Harpiks indeholder organisk terpentin, og vil både lugte grimt, og kan give en grim smag til dit brød.
Der er desuden flere typer træ og buske, som er helt eller delvist giftige, og derfor ikke bør anvendes til madlavning, herunder bagning af snobrød.
Undgå at bruge grene fra hyldetræer/buske, rønnebær, enebær, thuja, cypres robinie, guldregn og hestekastanie. Grene fra en række buske og hække, som buksbom, liguster, gyvel og kaprifol bør heller ikke anvendes til snobrødspinde.
Sådan snitter du din egen snobrødspind
Når du har fundet en eller flere gode grene, skal de klargøres til snobrød. Er der bark på grenen, kan du fjerne dette på de yderste 30 cm af grenen. Det er her dit snobrød skal sættes på. Pil det af med fingrene eller snit det væk med en snittekniv eller dolk.
Er der ikke bark på, kan du stadig godt overveje at snitte lidt til på de yderste 30 cm også, så du får et rent stykke til brødet.
Lad nu gerne grenene tørre lidt ud i det yderste område. Det kan du enten gøre ved at lade dem stå noget tid, eller ved at tørre dem hen over bålet. På den måde får du hurtigere dine snobrødspinde klar til brug.
Bon-fire snobrødspinde
Du kan vælge af købe dine snobrødspinde, så du slipper for selv at skulle i skoven og finde egnede grene, og få dem snittet til.
Bon-fire har lavet nogle super gode snobrødspinde i stål og træ. Snobrødspinden har en sort emaljeret spids, som kan hjælpe med at bage det perfekte snobrød – hver gang. Du undgår splinter og snavs, og kan nemt få dit færdigbagte brød af pinden igen.
Snobrødspindene er 140 cm lange, og kan dermed bruges af både børn og voksne. Pindene er todelte, så det er lettere at transportere til og fra bålpladsen.
(annoncelinks)
Båltyper til snobrød
Det er bedst at bage snobrød over gløder. Åben ild kan være en udfordring, da det kan være lidt sværere at styre bagningen. Du får også lettere sodpletter og brændt brød over flammer.
Derfor er snobrødsbagning også en god afslutning på en gang bålhygge, når der ér lavet mad over bål. Præcis ligesom eks. skumfiduser og smores.
Skal du lave bål kun til snobrødsbagning, kan du overveje at lave et hurtigt pagodebål. Det brænder hurtigt ned og bliver dermed også hurtigere til gløder.
Opskrift på snobrødsdej
Snobrødsdej er super nemt at lave, og kan sagtens laves hjemmefra, og medbringes på din sheltertur. Så er den nem at gå til, når det er tid til bålhygge.
Under vores sektion om bålmad, kan du finde denne opskrift på snobrødsdej.
FAQ om snobrødspinde
Hvor lang skal en snobrødspind være?
En snobrødspind skal være lang nok til at du, eller dine børn, kan nå ind over gløderne i bålet, uden at brænde jer på varmen. En pind omkring 1,5 meter er typisk passende.
Kan man bruge bambus pinde til snobrød?
Ja, man kan sagtens bruge bambus som snobrødspinde. Bambus er både glat og let, og er desuden meget holdbar overfor varme temperaturer.
Hvilke grene kan man bruge til snobrød?
Du kan sagtens bruge grene fra skoven som snobrødspinde. Vælg en gren fra et løvtræ, eks. bøg, eg, ahorn, birk, hassel, pil eller diverse frugttræer. Grantræ dur ikke, da det kan give brødet en ubehagelig smag af harpiks (terpentin).
Kan man bruge gran til snobrødspinde?
Grantræ dur ikke til snobrødspinde. På grund af det højere indhold af harpiks, risikerer du at få en grim smag i dit snobrød. Det kan komme til både at lugte og smage af organisk terpentin.