At finde rav er en spændende og sjov aktivitet for børn, og det kræver både lidt dygtighed og en smule held. Men med lidt forberedelse kan I øge jeres chancer for at finde det gyldne rav. Her har vi samlet en lille guide til skattejagt efter rav, som børnene kan deltage i.
Her vil vi udforske den spændende verden af rav og dele tips og viden, der kan gøre strandturen endnu mere interessant. Lad os sammen gå på opdagelse i, hvordan man finder rav og lærer at skelne det fra almindelige sten.
Hvad er rav?
Rav er hærdet harpiks fra træer, der voksede i skovene for millioner af år siden. Den er blevet bevæget rundt af havene og istiderne og er nu en skat, som I (nogen gange) kan finde på stranden.
Sådan finder I rav på stranden
Der er nogle bedre tidspunkter og steder at lede efter rav end andre, og det kan være sjovt at involvere børnene i denne spændende opdagelsesrejse.
Efter blæsevejr
Selvom I kan finde rav året rundt, er efteråret normalt den bedste tid til skattejagt efter rav. Det skyldes, at der er mere blæst i denne sæson.
Skattejagten er bedst efter blæsevejr eller en storm. De kraftige vinde skaber bølger, der rører op i bunden af havet og frigiver rav. Så den bedste tid at lede efter rav er efter en god omgang blæst. Når vinden har lagt sig, kan ravet være skyllet op på stranden, klar til at blive fundet af børn og voksne.
Undgå at lede blandt stenene
Rav flyder på vandet, så det plejer ikke at ligge sammen med de almindelige sten på stranden (selvom der er undtagelser). I stedet skal I kigge i det opskyl, hvor I finder tang, små pinde og lignende. Dette lag ligger normalt lidt højere oppe på stranden end stenene og er ofte let at genkende. Det er her, bølgerne har nået frem til.
Så lad børnene kigge i dette lag. Nogle gange er der masser af skyl, andre gange er der kun få strå eller lidt tang. Men det er altid værd at kigge, for der kan sagtens gemme sig rav derinde.
Start tidligt om morgenen
Husk, I er ikke de eneste ravjægere derude, så det kan være en fordel at tage afsted tidligt om morgenen. På den måde undgår I at dele stranden med alt for mange andre. Erfarne ravjægere står altid tidligt op, så det er bare med at komme afsted og lade børnene være en del af eventyret.
Skattejagt om natten – Brug en ravlygte
Skattejagt efter rav kan også være en natteaktivitet eller tidlig om morgenen, inden solen stiger op. Selvom det kan være svært at se, kan I bruge en speciel ravlygte, som udsender blåviolet UV-lys.
Det specielle lys får ravet til at lyse op i mørket, hvilket gør det meget nemmere for børnene at finde det.
Brug evt. også UV-beskyttelsesbriller, hvis I vil lede efter rav med en UV-lommelygte.
Hvordan ser rav ud?
Rav kan have mange forskellige farver og mønstre, så det kan være forvirrende at afgøre, om det er rav eller bare en sten. Her er nogle tegn, I kan kigge efter, som børnene kan være med til:
Hold det op mod lyset
Rav er ofte næsten gennemsigtigt. Hvis I holder det op mod lyset, vil I kunne se, om lyset kan skinne igennem. Det kan det ikke i en almindelig sten. Desuden har ravet ofte smukke mønstre, som kan ses, når det lyser op i solen.
Stor vægtforskel
Sammenlignet med en almindelig sten af samme størrelse, vil ravet føles meget lettere. Lad børnene sammenligne vægten, og de vil mærke forskellen. Ravn føles næsten som vægt af træ eller plast.
Lydtest
Hvis I banker ravet mod noget, vil lyden være anderledes end ved to sten. Ravet, som er blødere, vil give en mere dump og dæmpet lyd, mens stenene giver en skarpere lyd. Find to sten på stranden og bank dem sammen. Så ved I, hvordan det ikke skal lyde.
Rids i ravet
Brug en kniv eller negl til at forsigtigt ridse eller skære i ravet. Hvis det er en sten, vil det ikke give efter, men ravet vil, og efterlade mærker i ravet. Lad børnene undersøge det.
Varmefølelse
Lad børnene holde en sten i den ene hånd og et stykke rav i den anden. Ravet vil føles varmere. Rav leder varme bedre end sten, så det vil føles anderledes, når de holder det i deres hænder.
Rav er let og vil flyde på overfladen af havvandet. Hvis I har en spand eller en beholder med, kan I fylde den med vand og se, om ravet flyder. Hvis det synker til bunds, er det ikke rav. Det skal flyde.
Vær opmærksom på, at andre ting også flyder. Eks. plastik, som evt. kan forveksles med rav.
Lav jeres egen rav-test derhjemme
Du kan enten tage noget havvand med i en lille plastbeholder, og bruge den som ravtester derhjemme. Men børnene kan også lave deres egen rav-tester, ved at lave en mættet saltopløsning. Bland salt i almindeligt vand, indtil vandet ikke kan opløse mere salt. I skal cirka bruge 16 gram salt til hver 1 dl vand.
Nu er opløsningen klar til brug, og I vil kunne se om jeres fund flyder eller går til bunds.