Er du klar til din næste vandretur? Med en vandblære til din rygsæk, får du nem og praktisk adgang til vand på turen. I denne guide, får du tips til at vælge den rette vandblære til dit behov.
En vandblære (drikkeblære) giver dig mulighed for, at medbringe mere vand på dine vandreture, så du ikke behøver jage frisk vand så ofte. Det giver mere fleksibilitet og frihed, så du nemt forbliver hydreret på vandreturen.
I denne guide kan du finde hjælp til, at vælge den rigtige vandblære til dine vandreture, trekkingture og shelterture.
Hvad er en vandblære?
En vandblære, også kendt som drikkeblære, er en fleksibel vandbeholder (drikkesystem) lavet af et stærkt og holdbart materiale, som let kan bæres i din rygsæk.
Vandblærer kommer typisk med en lang drikkeslange, der gør det nemt og bekvemt at drikke vand, uden at du skal tage rygsækken af hver gang.
Drikkesystemet sikrer en problemfri og kontinuerlig hydrering, hvilket gør vandblæren ideel til vandreture, hvor hydreringspauser skal være hurtige og effektive, og du h’erne vil medbringe mere vand ad gangen.
(annoncelinks)
Hvordan fungerer en vandblære til rygsæk?
En vandblære er et fleksibelt vandreservoir og drikkesystem, der typisk er fremstillet af holdbart letvægtsmateriale som plast eller gummi. Selve blæren er designet til at kunne rumme flere liter vand.
Vandblæren fyldes med vand og placeres inde i din rygsæk.
Vedhæftet på vandblæren er normalt en lang drikkeslange. Drikkeslangen trækkes ud gennem en åbning, så du har nem tilgang til denne, mens du vandrer. Rigtige vandrerygsække har ofte allerede en lomme designet til vandblærer, og med et udtrækshul til drikkeslanger.
I enden af slangen findes en mundventil. Denne ventil muliggør nem drikkevandstilgang under vandreturen, og sikrer at vandet ikke drypper ud undervejs.
Ventilen et typisk en bideventil, så når du ønsker at drikke, bider du let i ventilen, hvilket åbner den og lader vandet flyde frit til dig. Det gør det let at drikke, mens du er i bevægelse.
Fordele ved at bruge en vandblære til rygsæk
Bruger du en vandblære til din rygsæk, får du en række fordele, der kan optimere din vandretur.
For det første sikrer vandblæren, at du har nem adgang til vand. Det reducerer behovet for hyppige stop, for at tage vandflasker ud af din rygsæk.
Derudover kan vandblæren fordele vægten mere jævnt i rygsækken. Det kan hjælpe dig med en bedre komfort og mindre belastning på din krop på,vandreturen.
Vandblæren kan også hjælpe med at holde vandet køligere i længere tid. Når blæren placeres inde i rygsækken, får vandet ikke direkte sollys, hvilket kan være en stor fordel på varme dage.
(annoncelinks)
Hvad skal du kigge efter i en vandblære?
Når du står over for valget af den perfekte vandblære, er der flere faktorer du skal overveje.
Ved at vælge klogt, og investere i en vandblære, der passer til dine specifikke behov, får et produkt du kommer til at bruge igen og igen.
Kapacitet
Overvej hvor meget vand du har brug for at medbringe. Vandblærer fås typisk i størrelser fra 1,5 til 3-4 liter. For længere ture kan det være fordelagtigt at vælge en større kapacitet, så du ikke skal genopfylde så ofte.
Vandblærer fås også i endnu større kapaciteter, hvilket dog nok er lidt rigeligt for de fleste, medmindre du tager på vandretur i ekstrem varme, og med meget begrænset adgang til andre vandressourcer.
Kompatibilitet med din rygsæk
Sørg for at sikre dig, at vandblæren passer til din rygsæk. Mange moderne vandrerygsække har specifikke rum designet til at huse vandblærer og understøtter drikkeslange.
Har du ikke en rygsæk med indbygget rum til vandreblære, skal du overveje hvor den bedst placeres. Der skal også være mulighed for, at drikkeslangen kan føres ud af en åbning.
BPA-frie materialer
Vandblærer kan fås i forskellige materialer, typisk plastmaterialer. Vælg en vandblære lavet af BPA-frit materiale for at sikre, at din vandforsyning er sikker og fri for eventuelle skadelige kemikalier.
Nem rengøring og vedligeholdelse
Kig efter vandblæremodeller, som er nemme at rengøre og vedligeholde. Nogle vandblærer har aftagelige slanger og åbninger, der gør rengøringen lettere.
Det skal helst ikke være for bøvlet at rengøre vandblæren. Nem skylning og rensning er alfa og omega, for at den kan bruges igen og igen.
Nogle vandblærer fås også med anti-bakterielle behandlinger eller belægning, for at minimere risikoen for bakterievækst i vandblæren.
Pris
Prisen på en vandblære afhænger i store træk af kvaliteten og vandkapaciteten. En vandblære til 4 L koster normalt mere end en på 1,5 L.
God kvalitet koster også lidt mere.
Når det er sagt, kommer du langt for 3-400 kr. Her får du en god vandblære, som kan holde til mange vandreture.
Hvor stor skal en vandblære være?
Størrelsen har stor betydning for din vandretur. Når du overvejer størrelsen (vandkapacitet) på din vandblære, er det derfor vigtigt, at tage højde for både længden og intensiteten af dine vandreture.
For kortere ture på få timer kan en mindre vandblære på omkring 1,5 til 2 liter være tilstrækkelig. Denne størrelse giver dig nok vand til at holde dig hydreret uden at bidrage unødigt til vægten på din samlede oppakning.
Til længere vandreture, hvor adgangen til vand kan være begrænset, vil en større vandblære på op til 3-4 liter eller mere, være en god løsning for dig. Den større kapacitet betyder, at du kan bære nok vand til hele dagen, og reducere behovet for at skulle fylde op undervejs.
Er der mulig for hyppig refill undervejs, kan du også her reducere nødvendighed for et stor vandblære, og vælge en mindre og lettere model, så du ikke skal bære så meget vand undervejs.
Husk også at tænke på vægten, da vand er en af de tungeste ting, du vil bære. En god balance mellem kapacitet og vægt kan gøre hele forskellen i din komfort og effektivitet under vandreturen.
En god tommelfingerregel er dog, at du hellere skal medbringe lidt for meget vand, end at risikere at løbe tør. Dehydrerer du eller går sukkerkold, kan det sætte en brat stopper for din vandretur.
(annoncelinks)
Hvor meget vand skal du have med?
Hvor meget vand skal du så medbringe på din vandretur? Det er svært at svare præcist på, da behovet er individuelt, og afhænger af mange faktorer.
Hvor varmt er det? Hvor langt skal du gå? Hvor mange timer skal du gå? Skal du overnatte på turen? Skal du lave mad eller koge vand undervejs?
På en varm dag, hvor du skal gå langt, bør du drikke op til 3 liter vand. Skal du derudover også lave mad eller koge vand, skal du have endnu mere med.
På mindre ture, kan du nøjes med mindre. Men overvej helt klart disse forhold, når du tænker i vandkapacitet og størrelse på din drikkeblære.
Tips til turen
Forbered din vandretur grundigt, og tænk vandposter ind undervejs.
Sørg for at tappe drikkevand, når det er muligt på turen.
Her i Danmark er der heldigvis sjældent langt mellem drikkevandsressourcerne.
Det kan være:
- Ved shelterpladser
- På kirkegårde med enten vandhane eller WC
- Offentlige toiletter
- Tankstationer med med toilet
- Supermarkeder
- Caféer/cafeteriaer/spisesteder med toilet
- Havne
- Campingpladser
- Bank på hos private og spørg om du må fylde vandblæren op
Som et alternativ, kan du også medbringe et vandfilter som eks. Lifestraw. Så kan du drikke vand fra søer og vandløb, uden at bekymre dig for bakterier og vira.
Sådan vedligeholder du din vandblære
Vedligeholdelse af din vandblære er afgørende for, at sikre en hygiejnisk og problemfri vandforsyning på dine vandreture. Der kan skabes både bakterievækst og kalkaflejringer, når du bruger vandblæren.
Sørg derfor for at rengøre din vandblære efter hver tur.
- Vask vandblæren med varmt sæbevand og børste. Flere modeller tillader, at hele blæren kan vendes med vrangen ud, hvilket gør rengøringen markant lettere. Andre har em stor åbning, så rengøringen er nemmere.
- Skyl vandblære og slangen grundigt. Brug eventuelt en børste designet til slanger for at nå alle hjørner.
- Efter rengøring skal du sørge for, at vandblæren og slangen er helt tør, inden du pakker dem væk. Så minimerer du risikoen for skimmel og bakterievækst.
- Opbevar vandblæren et tørt sted. For at forhindre lugt og bakterievækst kan du eventuelt opbevare den i fryseren mellem brug.
Ved at følge disse enkle vedligeholdelsesrutiner sikrer du, at din vandblære forbliver frisk og er klar til brug på din næste vandretur.