Bævreasp

Er du stødt på træ, der står og skælver? Trods at det er næsten vindstille, rasler dets blade ofte i vinden, mens de øvrige træer er stille. Bævreasp er et udbredt træ i Danmark. Og et af kendetegnene er, at det bævrer (ryster) med dets blade.

Blad fra bævreasp (populus tremula)

Træet har et helt specielt kendetegn, som gør, at man oftest hører træet, før man ser det. Dets næsten helt runde og let bølgetakkede blade, sidder på en flad stilk. Den kombination gør, at bladede meget let bevæger sig i vinden. De bævrer nemt. Altså ryster og rasler mod hinanden.

Kendetegn er så åbenlyst, at er en del af træets latinske navn. Tremula betyder skælvende på latinsk, og navnet kan lidt frit oversættes til “skælvende poppel”.

Den lette tendens til skælven, har lagt navn til et dansk ordsprog. “At ryste som espeløv”. Det dækker over at man ryster meget eller nemt, eksempelvis af skræk, ophidselse, nervøsitet eller kulde.

Og det kan da også lyde højlydt, når man støder på Bævreaspens rystende blade. Specielt hvis der står mange bævreaspe ved siden af hinanden, kan der være virkeligt gang i den.

Hvorfor ryster bævreasp med sine blade?

Der er faktisk en mening med galskaben. Bævreaspen skal bruge CO2 for at danne fotosyntese. Og ved at dets blade ryster så nemt, kan de lettere få ny luft omkring sig, og derved lettere tilgang til mere CO2. Det giver træet bedre og hurtigere vækst.

Blomst, frugt og bestøvning

Bævreasp blomstrer i de tidlige forårsmåneder, før dets blade springer ud. I marts/april vil du kunne opleve træets blomsterstande, som sidder i rakler.

Han-raklerne bliver typisk 5-10 cm lange, og ses som lodne med grå hår. Hun-raklerne bliver lidt længere, og er røde.

Blomsterne bruger vinden til at bestøve hinanden. Vinden bærer hanblomsternes støv, som derefter opfanges af hunblomsternes støvfang.

Frugterne der kommer ud af dette møde er nogle 10-15 cm lange glatte frøkapsler. Inden i frøkapslerne findes mange små frø, som bruger svævehår og spredes med vinden. Dette kaldes også for fnok, og kendes eksempelvis også fra mælkebøtte og dunhammer.

Bladene fra hybrid-bævreasp er markant mere spidst

Hybrid-Asp

Der findes en forvekslingsmulighed. Hybrid-Asp Populus x wettsteinii, som er en krydsning mellem den almindelige bævreasp Populus tremula og den amerikanske art Populus tremuloides. Der er en smule forskel på bladene. Hybrid-versionens blade er mere spidse, og lidt mere aflange.

Anvendelse af aspetræ

Aspetræ bruges til flere ting. Den mest kendte anvendelse er som tændstikker, hvor man i specielt Sverige, har produceret tændstikker fra aspetræets ved.

Det fine ved i træet, gør at det også kan bruges til fremstilling af papir. Bævreaspens træ er desuden let og med god styrke, og det kan derfor også bruges til eksempelvis tagspån, kasser, paller og som blindtræ i møbler.

Bævreasp kan også bruges som brænde. Det bløde træ er let at kløve, men betyder også, at det ikke har helt samme brændværdi, som de tungere træsorter.

Bævreaspens blad har flad stilk og afrundede takker