Kornmod er et fænomen, som du ind i mellem kan opleve i sensommeren. Det er fjerne lysglimt på himlen, men uden tordenrumlen.
I løbet af sensommeren vil du kunne opleve fænomenet Kornmod. Kornmod opleves som fjerne lysglimt på himlen, men uden lyd fra tordenvejr. Altså lyn uden lyd.
Og det er faktisk også præcis det, som Kornmod er. Et tordenvejr med lyn, men så langt væk, at du ikke kan høre tordenen.
Kornmod kaldes derfor også for “fjerne lyn”. I ældre dage kaldtes det også for “sildeglimt”.
Lysglimtene er lyn
Forklaringen på Kornmod ligger i, at lys kan ses på markant længere afstand, end lyd kan høres. Så når det er mørkt, vil et fjernt lyn (under de rette forhold) kunne ses flere hundrede kilometer væk.
Lyden fra lynet (tordenen) vil dog typisk kun kunne høres op til 20 km væk. Og derfor vil man kunne opleve fænomenet med lysglimt (lyn), men uden lyd på.
Lynene vil typisk være lyn der hopper mellem altocumulus skyer højt på himlen. Altså lyn oppe på himlen, som ikke slår ned, men i stedet kan ses på markant længere afstand.
Kornmod har fået sit danske navn ud fra, at fænomenet typisk opleves i sensommeren når kornet modnes på markerne.
Lys bevæger sig hurtigere end lyd
Vidste du at lys bevæger sig hurtigere end lyd? Derfor vil du under tordenvejr ofte se lyset fra lynet, mens der kan gå mange sekunder før du hører tordenbulderet.
Lys bevæger sig med knapt 300.000 km i sekundet, mens lyd kun bevæger sig med omkring 340 meter i sekundet.
For hvert sekund der går indtil du hører lyden, er du derfor cirka 1 kilometer væk fra lynet.
Og er du så langt væk, at du slet ikke kan høre det, er det altså Kornmod du oplever.