Den danske vinter kan være iskold, og søerne kan fryse til. Men hvor hurtigt kommer der is på søen? Og hvornår er isen tyk nok til, at kunne bære at man går på den? Det får du svaret på her.
Selv om is og kulde kan være træls, så har det også sine fordele. Naturen får et helt andet udtryk, når sne og frost rammer landet. Landskabet bliver smukt på en helt anden måde.
Det opfordrer også til udendørs aktiviteter. Sneboldkampe, snefigurer og måske en tur på skøjter, hvis isen på søen er tyk nok.
Men hvor tyk skal isen være, for at den er sikker? Og hvor hurtigt fryser søen til?
Så hurtigt fryser søen til
Der findes faktisk en formel for, hvor hurtigt der dannes is på søen. Det er en meget generel formel dog, og skal udelukkende bruges som tommelfingerregel. For der er mange faktorer der kan spille ind, og påvirke isdannelsens hastighed.
Grundreglen er at der dannes 1/10 mm. pr. time pr. minusgrad.
Det betyder altså, at hvis vi har eksempelvis -4 grader døgnet rundt, får vi en isdannelse på:
24 timer x 3 grader x 0,1 mm = 7,2 mm is på ét døgn
Har vi til gengæld -10 grader i et helt døgn, ser regnestykket således ud:
24 timer x 10 grader x 0,1 mm = 24 mm is på ét døgn
Isdækket sø med lag af sne ovenpå
Mange faktorer påvirker isdannelsen
Ét er dog teorien, noget andet er isdannelsen i praksis. Der er mange faktorer der spiller ind på isdannelsen, og det gør, at det kan variere meget fra sø til sø. De faktorer er bl.a.:
- Søens dybde
En lavvandet sø danner hurtigere is end en dyb sø, da der er mindre vand, som skal køles ned. - Strøm og bevægelse
Vandgennemstrømningen har stor betydning for isdannelsen. Løber der åer ind i søen, specielt større åer, skabes der mere strøm i vandet. Vand i bevægelse fryser langsommere til is. Åerne fryser derfor også meget sjældent til is, da der konstant er rindende vand. Vær også opmærksom på, at søer med gennemstrømning af vand, øger risikoen for våger. - Opsivende grundvand
Er der opsivende grundvand og kilder i søen, kan det også påvirke isdannelsen, da vandet herfra kan være varmere end søens “eget vand”. - Isolerende is
Is i sig selv har en isolerende effekt. En tyk is kan derfor vokse lidt langsommere. - Sne
Er der sne oven på isen, fungerer det også som et isolerende lag, der forsinker processen yderligere.
Den teoretiske formel for isdannelse, er derfor ikke 100% præcis, men en meget god indikator. Den kan bruges som en vejledende indikator på isens tykkelse.
Hvor tyk skal isen være for, at man må gå på den?
Selv om man altså nogenlunde kan beregne sig til tykkelsen på isen, skal du ikke bare stole på det, og bevæge dig ud på isen på søen.
Det kan være forbundet med stor livsfare, at gå gennem isen, så bevæg dig kun derud, når den har en sikker tykkelse. Og vær opmærksom på, om der er våger i isen. Eksempelvis på steder i søen med vandgennemstrømning. Det er ofte ved udløb fra åer, kanaler, regnvandsrør m.v.
Man siger, at isen skal være mindst 13-14 cm tyk, for at den kan bære.
Mange kommuner tjekker løbende istykkelsen på nogle offentlige søer. Her vil der blive sat skilte op, når isen er sikker at færdes på.
Vær desuden opmærksom på, at det i Danmark er forbudt ved lov, at færdes på isen på offentlige arealer. Det er kun tilladt, hvis den enkelte kommune har erklæret isen for sikker til færdsel. Det kan give bødestraf at overtræde dette.
