Hvis du er på udkig efter en god lampe eller lanterne til dine udeture, terrassen eller haven, kan du overveje en flagermuslygte.
Den er nem at transportere, og har en lang brændetid.
Hvad er en flagermuslygte?
Flagermuslygten er den klassiske petroleumslampe til brug på lejrpladsen, i haven eller terassen. Det er en lanterne som påfyldes petroleum eller lampeolie, og giver et behageligt og hyggeligt lys.
Lygten er nem at transportere, og kan stå sikkert på både jorden eller hænges op på en gren.
(annoncelinks)
Hvorfor hedder det en flagermuslygte?
Det hedder en flagermuslygte, fordi bønderne i gamle dage, brugte lygten til at lokke flagermuse til. Flagermus kunne have rabies (hundegalskab), så ved at lokke dem til, kunne man dræbe dem inden de risikerede at smitte gårdens dyr.
Kært barn har mange navne
Flagermuslygte er den helt klassiske betegnelse for denne type af lygter. Men kært barn har mange navne. De kaldes derfor også for bl.a. stormlygter, da lygten er god til udendørs brug, selv om det lufter lidt.
Man kalder også flagermuslygter for staldlygter, petroleumslygter, flagermus lanterner og stormlanterner.
Varmt og behageligt lys
Flagermuslygter giver et dejligt behageligt lys, som er super hyggeligt ved lejrpladsen. Specielt hvis der ikke er bål, kan de giver et flot varmt lysskær.
Flammens størrelse justeres let med en drejeskrue på siden af lygten. Dermed kan du selv styre lysstyrken, og vælge kraftig flamme, vågeblus eller et sted midt i mellem.
Hvilken væske bruges i flagermuslygter?
Du kan bruge flere slags brandbare væsker i en flagermuslygte. Herunder får du et hurtigt overblik, over de typiske væsker du kan bruge.
- Petroleum er det klassiske brændstof til flagermuslygter og petroleumslamper. Petroleum har en lang brændetid. Prisen starter omkring 40-50 kr. pr. liter.
- Lampeolie er også et petroleumsprodukt, og er som navnet antyder, velegnet til olielamper. Det er typisk både lugtfri og røgfri, og har en god lang brændetid. Prislejet starter ved 30-40 kr. for en liter. Kan købes i de fleste supermarkeder.
- Tændvæske er mere eller mindre det samme som lampeolie, og kan også sagtens bruges i din flagermuslygte. Prisen ligger omkring 30-40 kr. for en liter. Købes i bl.a. supermarkeder.
Væger til lygterne
Når du bruger flagermuslygten, vil vægen over tid brænde op. Det er derfor nødvendigt med ekstra væge, så du kan sætte en ny i din flagermuslygte.
Ekstra væger kan købes separat til din flagermuslygte. Her kan du vælge mellem enkeltstyk eller pakker med flere Væger i.
Du kan også bruge en kraftig bomuldssnor til formålet, afhængigt af hvilken type og mærke lygte du har.
(annoncelinks)
Er en flagermuslygte farlig?
Sikkerheden er en del af det at have en lampe der bruger ild som lyskilde. Flagermuslygter er dog på ingen måde specielt farlige at bruge, men man skal selvfølgelig tænke sig om, da man har med ild og brandbare væsker at gøre.
Sørg for at placere den, så den står eller hænger sikkert, og ikke risikerer at blive væltet. Skulle den vælte, vil det dog oftest resultere i at flagermuslygten bare bliver sodet til.
Men der er en risiko. Så brug din sunde fornuft. Og undlad at stille den mellem jer i et shelter, når I sover, så I ikke risikerer at tumle den rundt om natten.
Køb flagermuslygte i god kvalitet
Når du skal have fat i en flagermuslygte, bør du købe en lampe i god kvalitet. Så får du en lygte, som du kan bruge i årevis.
Prislejet er en smule højere end ved de billige. Men lygterne er mere solide, ofte også rustsikre og bare generelt mere pålidelige.
Ved anerkendte mærker, kan du typisk også købe reservedele til din flagermuslygte. Skulle glasset eksempelvis gå i stykker, kan du bemt erstatte det, uden at skulle.kæbe en helt nu lygte.
Feuerhand flagermuslygter
Feuerhand er et anerkendt mærke inden for flagermuselygter. Det er kendt for god tysk kvalitet, og laver solide og pålidelige lygter, som du kan bruge i årevis.
Petromax flagermuslygter
Petromax er et andet kvalitetsmærke, der laver grej til outdoor. Ud over eks. kogegrej, laver de bl.a. også gode flagermuslygter.
Dietz flagermuslygter
Dietz laver også gode flagermuslygter og stormlygter til camping og shelterture. Dietz laver bl.a. flotte flagermuslygter i messing.
Mange materialer, størrelser og farver
Flagermuslygter fås i flere typer materialer hos de forskellige producenter. Der er de klassiske i messing eller zink. Derudover fås de i andet metal eller med pulverlakering.
Lygterne fås også i lakerede udgaver, hvor du kan vælge mellem mange forskellige farver.
Dertil kommer de typisk i en lille (baby) udgave og en stor model. Hvilken størrelse flagermuslygte du skal vælge, afhænger af hvad du skal bruge den til, og hvor meget du har plads til på din tur.
LED flagermuslygte på batteri
I dag er det også muligt at købe flagermuslygter som kører på batteri i stedet for brændstof.
Derved slipper du for at skulle tænke på at medbringe flasker med brændstof, men kan nøjes med at pakke ekstra batterier.
FAQ om flagermuslygter
Hvor lang tid lyser en flagermuslygte på en fuld tank?
De store udgaver af flagermuslygter har typisk en brændetid på cirka 20 timer på en fuld tank.
Hvilket brændstof bruger en flagermuslygte?
Du kan bruge mange slags brændstof til flagermuslygter. Det mest anvendte er dog lampeolie og petroleum.
Hvad koster en flagermuslygte?
De mindste flagermuslygter fås til under 100 kr. De bedste modeller ligger i en prisklasse på 300-500 kr.