Under kriser og katastrofer, er det vigtigt at kunne orientere sig om situationen. En nødradio anbefales derfor, så du i situationer uden strøm, vil kunne holde dig opdateret på omstændighederne.
Skulle der opstå en katastrofe eller krise, hvor strømmen er gået, kan det være svært at holde sig opdateret på situationen. En nødradio kan være nyttig i disse tilfælde, da den kan køre på batteri. Så er du uafhængig at, om der skulle være strøm på telefonen.
En nødradio er en simpel lille radio, der typisk drives på batterier, solceller eller via et håndsving. Den kan typisk tune ind på AM/FM-kanalerne, så du kan høre nyheder og beredskabsmeddelelser fra myndighederne.
Nødradioen er god i krisesituationer uden strøm, men kan også bruges som radio på shelterturen.
(annoncelinks)
Når du vil finde en god nødradio, bør du kigge efter en med flere forskellige måder for opladning og strøm. Vælg en radio, der ikke er begrænset til én strømkilde, men har flere mulige opladningsfunktioner.
En god nødradio har som minimum et håndsving, så du kan oplade radioen ved at generere strøm på den, når du drejer håndsvinget rundt. Dertil skal den også gerne have mulighed for at køre på almindelige AA eller AAA-batterier. Der kan også være indbygget genopladeligt batteri, så du kan oplade radioen på forhånd med et USB-kabel derhjemme.
Den sidste opladningsfunktion, som du også ser på mange nødradioer, er et lille solcellepanel på siden af radioen. Her kan du oplade den med solens stråler. Det er dog typisk en lidt længerevarende proces, så det kan ikke anbefales at have denne mulighed alene.
Nødradioens absolut vigtigste funktion, er selvfølgelig at den er en radio. Her er det vigtigt, at du kan tune ind de gængse radiofrekvenser, så du kan høre vigtige meddelelser fra myndighederne. Eller måske bare tune ind på din favorit radiokanal, hvis radioen blot skal med på dine ture.
Vælger du en nødradio der kan tage FM, er du godt dækket ind ift. at kunne finde et radiosignal, hvis de normale informationskanaler ikke er tilgængelige.
Nogle radioer har mulighed for, at du kan scanne kanalerne automatisk, så du får indlæst de tilgængelige radiokanaler. Det kan ofte også gøres på forhånd, så de allerede er indprogrammeret, når du tænder din radio.
(annoncelinks)
Foruden en radio-funktion, kan en nødradio fås med lidt flere funktioner, der kan være nyttige i mange situationer.
Mange nødradioer kan også fungere som en Powerbank, så du kan bruge den til at oplade din mobiltelefon. Her er det interessant, at kigge på kapaciteten. Det er ikke uvæsentligt om Powerbank-funktionen en kapacitet på 2.000, 5.000 eller 10.000 mAh. Jo højere det tal er, jo mere strøm kan den holde. Vælger du en på 10.000 mAh eller mere, har du strøm til både opladning af telefon, samt brug af radio-funktionen.
En indbygget lommelygte findes også tit i nødradioer. Den er meget handy, hvis du har behov for lys i mørket. Er du uden strøm derhjemme, kan den være god at bruge. Lommelygte-funktionaliteten er også smart, hvis du har radioen med i shelter eller i et telt.
En nødradio har ofte også en SOS-funktion, hvor den enten kan udsende en sirenelyd, blinke SOS med lommelygten, eller gøre begge dele. Det kan være effektiv i en nødsituation, hvor du har behov for at tilkalde hjælp fra forbipasserende eller redningsmandskab.
Beredskabsmeddelelser sendes via DR’s FM-radiokanaler i det aktuelle geografiske område, som du befinder dig i.
Den præcise sendefrekvens, skifter fra område til område.
Du kan finde en oversigt over DR´s frekvenser og sendemaster her.
Cookie | Duration | Description |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 måneder | Bruges til at huske dit cookie-samtykke. |
viewed_cookie_policy | 11 måneder | Bruges til at se om du har set cookiemeddelelsen |